Side 1 af 2

Hjertesyg?

: 06 mar 2011 13:38
af Luna11
Hej!
Jeg er ny i dette forum, men håber at kunne finde hjælp og trøst, da angsten for sygdom igen er blevet meget dominerende i mit liv.
Jeg har helt fra barn været meget fokuseret på symptomer fra min krop og været meget bange for hvad det skulle føre til. Fantasien er svær at styre, og det er bare så svært at "tale sig selv ned".

Grunden til, at min angst er kommet tilbage i fuld flor er, at jeg for noget tid siden endelig tog mig sammen til at få undersøgt mit hjerte, fordi jeg har mærket nogle ekstrasystoler i meget lang tid, og der pludselig opstod episoder med meget hurtig hjerteryme om natten, som jeg faktisk vågnede af. Pulsen ræsede bare derud af og jeg blev selvfølgelig skrækslagen - hvilket jo i sig selv forværrer hjertegaloppen.
Fra hjerteafdelingen lød udmeldingen, at jeg havde en rytmeforstyrrelse, som ikke krævede behandling - med mindre jeg begyndte at blive svimmel eller besvime. Den hurtigt hjerterytme kunne de ikke genfinde på deres optagelse, så den har de ikke forholdt sig til.
Men som tiden går er jeg blevet så ekstremt fokuseret på den rytmeforstyrrelse, og jeg har også oplevet svimmelhed nogle gange. Èn af gangene kunne jeg mærke ændringer i hjerterytmen samtidig, men ellers har pulsen været stabil.
Nu er jeg der, hvor jeg tænker på det hele tiden og er så ekstremt bange for, at jeg fejler mere med mit hjerte og måske ender med en pacemaker. Det kan jeg simpelthen overhovedet ikke overskue. Jeg går i panik hvis jeg skal indlægges, tør slet ikke få sådan én anlagt og har hørt skrækhistorier om folk med pacemakere, der bliver slået omkuld, pga den er overaktiv.

Jeg er alene med 3 børn og må bruge meget energi på at bekæmpe min angst alene, da det jo ikke skal gå ud over dem. De to store er godt nok snart voksne, men alligevel.. Jeg er deres mor, og de skal ikke plages med mine problemer og bekymringer. Men jeg kan jo alligevel ikke skjule det helt, for når svimmelheden kommer, eller jeg mærker rumsteren fra hjertet, så bliver jeg jo anderledes at være sammen med. Virker nok sur, træt eller bekymret.
Mit mindste barn er 6 - og selvfølgelig går en væsentlig del af min angst på, om jeg skal dø fra hende. Jeg burde nok gå til lægen og blive genhenvist til den hjerteafdeling og måske bare få anlagt den fucking pacemaker, rent forebyggende, men jeg TØR simpelthen ikke.
Så jeg er enormt fastlåst: bange for at dø og tør ikke blive behandlet..
Hvis jeg kunne komme angsten til livs, så ville jeg måske kunne finde overskuddet frem til at handle lidt mere hensigtsmæssigt på min situation.

Mit håb er herinde at høre fra andre der kende til hjerterymeforstyrrelser og svimmelhed i forbindelse med angst. For jeg kan snart ikke skælne mellem hvad der kommer af angst og hvad der er reelt.. Og hvordan håndterer I angsten, når den kommer. Man er jo fuldstændig i en osteklokke, isoleret fra sin omverden! Og er jeg den eneste der ikke tør gå til lægen?? Det siges jo ellers at hypokondere altid går til lægen når de mærker det mindste fra deres krop, men jeg har det lige stik modsat. Bruger bare oceaner af tid og kræfte på at søge rundt på nettet efter informationer, der kan tage det værste af min angst.
Det er bare så forringende for livsglæden og livskvaliteten at være styret af angst på den måde..

Kh Luna

Re: Hjertesyg?

: 06 mar 2011 17:17
af syvni13
Hejsa- Jamen er jo noget af det værste mener jeg. Og har selv de samme tanker. Jeg er 24 og slet ikk burde tænke i de baner.
Men har også extrasystoler. (ved ikke om det er det du mener med hjerterytmefortyrelser. )
Men ja kan da dele lidt erfaring.- Svimmelhed. Jamen den findes i mange former jo- Der hvor du føler du skal ligge ned og der hvor du bare er lidt ør i hovedet. (bare for at smide de to på hver ende af skalaen. )
Men har mest den sidste. OG tror det er en effekt af jeg spiser på forkerte tidspunkter og ikk kommer meget igang hend af dagen.
For at forbedre ens balance skal man jo udfordre den. Så hvis man intet gør bliver den jo bare dårligere.
Men du må jo have en del i din hverdag med 3 unge.
Men til tider da de extrasystoler kommer, kan de godt blive efterfulgt af en kort, men ret kræftig svimmelhed. Og tror det er en blanding af lidt af hvert.
Extrasystoler- (lidt undervisning som du nok har fået. ) jamen er jo vel kort at til tider trækker hjertet ikke nok blod ind, og for at gøre godt for det, trækker den endnu mere ind ved næste slag.- Jeg hader selv oplevelsen men mekanismen er jo smart. Hvis den ikk selv kunne regulere det, så var det jo det ville gå galt.
Og alle mennesker har dem jo egentlig. Nogle (os) har desværre bare fået mere øje på dem da vi enten er mere følsomme for vores krop eller de simpelthend bare en lidt mere voldsomme end normalt.
Min læge har fortalt hans kolega har omkring (ikk huske presis hvor mange. Men) nogle 12.000 extraslag pr døgn.- Jeg synes selv det lød som en lægn for at få mig til at holde mund, men efter lidt undersøgelse har jeg fundet ud af det "næsten" er normalt. nogle raportere om 40.000 pr døgn.-
Mine forholder sig til 10 gange (som jeg mærker) pr døgn i slemme perioder., Nogle gange er der dog uder hvor jeg ingen mærker.

Så ja det var lidt om det.
Men hjertet har en fuktion her jeg lige vil ind på.
Den transportere blod. . .Og med blodet kommer der ilt.
Jo mere du laver, jo mere ilt skal du bruge, og derfor mere blod.... Så hjertet slår hurtigere, måske hårdere.
Og hvis man suger luft ind af munden hurtigt et pr gange kan man nemt føle sig lidt ør i hovedet.
Jeg tror det samme kan ske ved extraslag. Bare meget mildt. Men tror så man med angsten kan gøre det meget være.

Så som et exempel. Hvis jeg står og vasker op, og der kommer et stor bank i brystet og jeg får en 1 til 2 sekunders svimmelhed, så tror jeg det er en blanding af angst og effekt af den extra mængde der bliver skudt ud i kroppen.

(ja det varer sekunder for mig. ) Men den anden svimmelhed vi snakede om er der næsten daglig.
Som idag. Vågner ret sent. (11 tiden)- Ser lidt tv. Tager over til købmanden, snakker med en kammerat i tlfen- kommer hjem fra købmanden, laver en hurtig 20 min træning hjemme for at for pulsen lidt op. (en slags morgen træning). Kammeraten kommer. . . Så spiser jeg (nok kl 13- 13:30- Og på det tidspunkt er jeg da noget svimmel. Men tror heller ikk det er mærkeligt med min dag rytme.
Så det har jo også meget at sige.
Men ja du giver ikke meget forklaring på din svimmelhed i forhold til hvornår den kommer.

Men det med pacemaker. Er det noget du er blevet forslået eller noget du selv tænker i?
Og samme med (hjerterytmeforstyrelser) er det noget udover extrasystolerne eller er det dem du snakker om?

Men ja kender til det (kan selfølgelig ikke sige det er helt samme situation) men mange tanker om det hjerte der. Tankerne alene kan gøre en panisk.

Re: Hjertesyg?

: 06 mar 2011 20:40
af Luna11
Hej Syvni13,
Og tak for dit svar, det er skønt at få tilbagemelding, når man går og føler sig allermest alene i verden med sine problemer.

Ja, jeg mener både ekstrasystolerne, som jeg oplever som et dunk i brystkassen engang i mellem - og som i øvrigt helt har fået mig til at droppe at drikke kaffe, da jeg fandt ud af, at det udløste flere. For øjeblikket mærker jeg ikke ret meget til dem, og det er rigtig dejligt!
Det man fandt ud af på hjerteafdelingen er, at jeg har et såkaldt AV-blok, som viser sig ved, at der er en fejl i ledningssystemet. Impulsen bliver ikke overført korrekt, og dermed forsvinder der et slag en gang i mellem. Jeg kan mærke det når jeg føler på pulsen i håndleddet, at et slag udebliver. DET er angstprovokerende!! Især i starten flippede jeg helt ud når det kom, og rendte rundt om migselv i total panik.
Jeg troede jo faktisk i starten, at det var ekstrasystoler, da det dukkede op for nogle år siden, for ved ekstrasystoler kommer der jo også en pause, som om der springes et slag over.
Men siden jeg fik beskeden fra hjerteafd. at det er AV-blok, så føler jeg det som en tikkende bombe jeg går rundt med.
Og det var dem der sagde, at skulle jeg opleve svimmelhed eller besvimelser, så er eneste behandling en pacemaker.
Og det kan jeg blive fuldstændig panisk over. Jeg er skidebange for et sådan indgreb - og kan heller ikke overskue at leve med sådan én. Selvom jeg ved, at det ikke er så sjældent at have en pacemaker.

Men siden lægen nævnte svimmelhed, så har jeg oplevet svimmelhed! Ja, nu går jeg nærmest og venter på det. Ligesom jeg venter på hjertegalop (altså at pulsen ræser derudad). Det er bare SÅ belastende!
Min svimmelhed er som du skriver "ør i hovedet" eller tummelumsk. Kan være der fra få sekunder til ½ time. Jeg ved jeg får væske nok, for det er jeg enormt opmærksom på. Og jeg spiser regelmæssigt. Faktisk lever jeg rent hjertemæssigt bevidst meget sundt efter alle rådene - lige på nær motionen, som det ikke bliver til så meget med. Men nu tør jeg efterhånden heller ikke klø på og motionere, for tænk hvis jeg falder død om.

Jeg har bemærket, at følelsesmæssige påvirkninger kan sætte det i gang. Så nu går jeg efter at leve så ensformigt som muligt og håber, at der ikke opstår en situation, der kan bringe mig ud af fatning og hvor jeg kan opleve det angstprovokerende kontroltab. Som for nylig da min mindste datter hande ondt i maven og jeg efterhånden frygtede, at vi skulle på skadestuen. Så steg stressniveauet og jeg ved, at før eller siden kommer hjerteroderiet, med enkstraslag eller pauser. Og jeg ser for mig, hvordan jeg ikke kan være der for hende, fordi jeg selv går omkuld og hvor skrækslagen det vil gøre hende. Nej, jeg kan næsten tude, bare ved at skrive om det..
Heldigvis gik hendes mavepine over, men det er bare for at sige, at det andre mennesker måske kan klare ved at bide tænderne sammen, får mig til at gå i sort og få hjertesymptomer og angst..

Mit håb er en dag at kunne magte almindelige udfordringer, som vi alle kommer ud for uden at angsten tager over og jeg totalt mister jordforbindelsen og realitetssansen.
Men hvordan????

Det er skønt at kunne dele det herinde. Andre mennesker kigger helt forkert på mig, hvis jeg forsigtigt "lufter" at jeg er begyndt at lide lidt af angst igen. Folk der ikke har prøvet det, forstår det simpelthen ikke!

Kh Luna

Re: Hjertesyg?

: 16 mar 2011 10:41
af cory
hej Luna
puhaa hvor jeg forstår dig, desværre
Jeg er selv alene med min datter på 10 år og har rytmeforstyrrelser
ved sådan en holtertest jeg fik lavet over et døgn var der 377 ventrkulere ekstrasystoler. Jeg fik at vide at disse var ufarlige.... meeeen jeg tror ikke helt på det og jeg kan gå så meget i panik pga af det. Igår aftes lå jeg på sofaen og læste ( min datter var istuen) pludselig fik jeg sådan et jag i brystet, sveden drev af mig og jeg fik hurtigt sat mig op og smed tøjet. Jeg sad med tlf i hånden med nr kodet ind tilmine forældre og en seddel gemt under en bakke på bordet hvor der står hvad min datter skal gøre hvis jeg falder om. Hun spurgte hvad er der galt? Jeg sagde så roligt jeg nu kunne at jeg fik nogle jag ved hjertet og at det nok bare var en muskel der var i klemme. 10 min efter lagde jwg mig forsigtigt ned, totalt anspændt og bange for at det kom igen. Føøøøøj hvor er det grimt. Jeg er så ked af af mit barn skal opleve det og gå og måske være bekymret.
En af vores unge naboer blev fundet død for kort tid siden i sin sofa med en blodprop og det har VIRKELIG tricket min angst. Så nu er jeg bange for at være alene, falde død om samtidig har jeg også lidt social angst så det er ikke nemt.
Jeg har været til 2 psykiatere, 2 psykologer uden effekt og har prøvet et hav af medicin med allergiske reaktioner til følge. En alopam på 5 mg kan dog tage toppen men man kan jo blive slemt afhængeg af skidtet så jeg tager max 2 om måneden.
Jeg tør heller ik gå til lægen igen ( fik lavet testen for 1 år siden)
Fornuften siger "det er kun angst" men alligevel blir jeg, når jeg får de jag, ligeså overbevist om at nu dør jeg.

Så nej du er ikke alene
vh maria

Re: Hjertesyg?

: 16 mar 2011 22:35
af Luna11
Hej Maria,

Jeg kan genkende så meget af det du skriver, og det gjorde stort indtryk at læse dit svar.
Det som fylder så ekstremt meget i forbindelse med min angst er netop, at jeg har børn omkring mig. Det forstærker angsten at tænke på, hvis jeg dør fra dem eller falder om og skal indlægges. Jeg forestiller mig, hvordan min mindste datter skal have den besked mens hun er i skole, eller at det sker herhjemme mens hun ser på. Så jeg kan levende forestille mig hvordan du har det, med den slags episoder som i går, da du fik et jag i brystet, mens du lå på sofaen.
Det der også tricker angsten med hjertet er, at symptomerne kan komme som et lyn fra en klar himmel. Det ene øjeblik har man det godt, og så kommer arytmien lige pludselig ud af det blå - og så er de næste timer et helvede at komme igennem.
Jeg har bl.a udviklet noget svimmelhed efter jeg fik at vide, at det kunne være en udvikling i min (på nuværende tidspunkt) ufarlige arytmi. Selvom jeg også har fået at vide, at min arytmi ikke kræver behandling (med mindre jeg altså bliver svimmel eller begynder at besvime) så tænker jeg på det uafbrudt. Det sidste jeg tænker på om aftenen inden jeg sover, det første jeg tænker på om morgenen og det første jeg tænker på, de nætter jeg ligger søvnløs - det er hjertet, og hvornår der sker noget som tvinger mig til behandling.
Og jeg kan simpelthen ikke overskue at skullebehandles. Jeg går lodret i panik, hvis jeg skal på hospitalet.

Jeg har kun sagt en smule til mine ældste børn om, at jeg led af angst da jeg var i 20`erne. Ikke noget om, at det er kommet tilbage. Det er svært at tale om for mig, da de jo altid har været vant til, at jeg klarer ærterne og er den stærke. Og min mindste datter på 6 vil jeg slet ikke involvere.
Taler du med venner og familie om din angst? Og har du indtryk af, at din datter går og bekymrer sig om dig?

Og jeg kan godt forstå din angst er blevet forværret efter det dødsfald med din unge nabo. Det får virkelig angsten til at gro. Jeg prøvede selv noget tilsvarende, da en jeg kendte døde som 23 årig af en stor hjerneblødning. Dengang var mit store traume netop hjerneblødninger, og jeg var nogenlunde lige gammel, så det tog virkelig hårdt på mig.

Nu vil jeg gå i seng og håbe, at jeg ikke vågner i nat. Nætterne frygter jeg altid, da jeg er bange for at vågne med hjertegallop, som også skræmmer mig fra vid og sans.

Hvilke metoder bruger du, når du får angstanfald?

Kh Luna11

Re: Hjertesyg?

: 07 apr 2011 22:06
af karina3103
hej luna
Da jeg læste dit indlæg blev jeg helt glad :D endelig en der har det som jeg. det kunne være mig der havde skrevet dit indlæg. jeg er 39 år mor til en voksen dreng og en lille datter som bliver 11 år på lørdag. mellem jul og nytår gik jeg til lægen pga lidt trykken for brystet - fik taget et ekg som viste venstresidig grenblok også kaldet av blok 3 - min verden er siden da sunket helt i grus :cry: fra at være en mor med fuld fart på er jeg nu kun skyggen af mig selv. som du beskriver har jeg også udviklet panik angst fordi jeg er bange for at falde død om. jeg har også fået besked om, at jeg, hvis det bliver værre kan få en pacemaker: hurra :? Det følte jeg heller ikke var nogen god løsning. jeg har fået fortaget en mamografi scanning ( staves ? ) men den viste også grenblok altså ledningsforstyrelse og lidt nedsat blodgennemstrømning.
jeg føler virkelig med dig og ved hvad du gennemgår - det er forbandet hårdt og jeg håber du har noget familie der kan støtte dig i denne svære tid. jeg kan fortælle dig, at den læge jeg var til på herlev hospital sagde til mig, at man kan forventes normal levealder ved gren blok ( det har faktisk hjulpet mig lidt, at tænke på, at en frisk pige som anja andersen ( håndboldspilleren ) også har en pacemaker, jeg tror hun fejler det samme som os.
jeg har været til psykolog pga den panik angst jeg udviklede i forbindelse med det her. hun fik mig beroliget lidt - bla. sagde hun, at jeg /du skal prøve ( når angsten kommer ) at tænke: om de symtommer der gør dig bange, er nogle du kender og har prøvet før. hvis du kender symtomerne tog de jo ikke livet af dig sidste gang. Så det gør de heller ikke nu. et hjerteanfald burdte være så smertefuldt, at man ikke er i tvivl ( lægens ord ) og er du alligvel itvivl så ring evt til vagtlægen og beskriv dine symtomer.
psykologen gav mig også en anden metode : når angsten kommer gå evt. til et vindue ( frisk luft ) tryk tommel og langefinger hårdt sammen og sig til dig selv: " jeg har kontrollen " jeg troede det var løgn da hun sagde det. Men det hjælper faktisk lidt :D når man er bange for at dø går man jo i panik og mister kontrollen over sig selv :roll: den skal man så lige tage tilbage igen ( håber du kan bruge det )
Hvilken undersøgelser har du været igennem
Ved du hvorfor du har fået grenblok. jeg undres nemlig overe at jeg i 2007 fik fortaget et normalt ekg - men jeg ved ikke hvad der er gået galt og det ved lægerne vist heller ikke.
Skal ind den 14 april ( gentofte hospital ) og have lavet den undersøgelse hvor de skære op ind til kranspulsåren ( i lysken ) og kigger ind i hjertet. har du været til den undersøgelse.
KNUS OG TANKER karina

Re: Hjertesyg?

: 09 apr 2011 21:47
af Luna11
Kære Karina,
Jeg har lige set dit indlæg. Det trøste meget at vide, at vi er flere i samme båd, men det er også hårdt, for hvordan kan det være, at vi får det sådan?? Vi er jo ikke gamle nedslidte mennesker. Så ville det forekomme mere forståeligt, sådan logisk set. Og jeg ved jo godt verden ikke hænger sådan sammen, men det er enormt belastende at gå rundt med sådan en tikkende bombe i kroppen.
Jeg ved dermed heller ikke hvordan jeg har fået mit AV-blok. Det blev opdaget ved en tilfældighed på en Holtermonitorering, som jeg fik på i 3 døgn pga jeg havde mærket ekstrasystoler og havde haft et par oplevelser hvor jeg vågnede om natten med galopperende puls. Det sidste fik mig til at søge læge, som henviste mig til hjerteafdelingen.
Jeg er typen der bare slet ikke tør opsøge læger, for min angst gør at jeg ikke kan overskue konsekvensen altså f.eks at skulle behandles.Jeg tror det handler om kontroltabet: at jeg bliver gjort til en brik i et stort system, hvor jeg ikke selv kan styre forløbet. Og så dét, at blive hevet ud af min dagligdag. Det angstprovokerer mig helt vildt! Og jeg tænker meget på om jeg skal dø fra mine børn på 18, 17 og 6. Det er enormt psykisk hårdt at bruge så meget energi på at slås med den slags tanker. Pyha, det dræner én fuldkommen..
Og efter jeg har fået den besked om, at jeg skal være obs på svimmelhed eller hvis jeg begynder at besvime, så har jeg talrige gange oplevet svimmelhed. Og så kører angstkarusellen igen..

Jeg vil prøve dine teknikker med at gen-erobre kontrollen, som din psykolog foreslog. Jeg benytter mig ellers også meget af "fornuftsargumenter" som, at når jeg ikke er død de andre gange, så gør jeg det heller ikke nu, men på en eller anden måde, så snyder de symptomer mig og lammer mig af skræk alligevel. Måske også bare fori jeg bliver mindet om, at "noget er galt" og det kan nende med en pacemaker. Jeg kan stadig slet ikke overskue, hvordan jeg nogensinde skal turde komme igennem sådan et indgreb...
Men i mine gode stunder, så trøster jeg mig også med, at f.eks Anja Andersen og Ståle Solbakken (fodboldspiller?) også har fået pacemaker. Der er sikkert flere mennesker der har sådan én end man umiddelbart tror.
Og det er da også rigtig dejligt, at din læge på Herlev sagde, at man kan forvente lige så lang levealder som andre med vores sygdom.
På hospitalet sagde lægen til mig, at jeg kunne leve helt normalt og gerne må dyrke motion, hvilket jeg så prøver at tage mod til mig og gøre ind i mellem.
Tør du dyrke motion? Og oplever du forværring af dine symptomer?
Det du skriver med at gå fra at være glad og aktiv til at blive en skygge af dig selv, det er fuldstændig den samme følelse jeg sidder med!!
Jeg har skrevet en del under "stress og hjertesygdom", men her fik du en del af historien.

Er der hjertesygdom i din familie? Hvor længe har du mærket symptomer før du gik til lægen?
Det normale EKG du fik taget i 2007, kan jo være pga der ikke var noget grenblok da EKG´et blev taget. Jeg fik at vide, at mit både kunne være medfødt eller være kommet pga slid. Men helt ærligt, jeg slider ikke mere end andre mennesker. Men måske er jeg bare disponeret..
Oplever du ændringer i din puls, når der er et grenblok? For det grenblok er vel ikke til stede hele tiden, vel? Jeg føler på min puls rigtig mange gange hver dag. Det er bare så træls, som det får lov at styre ens liv.

Rigtig held og lykke med din undersøgelse på torsdag!! Jeg håber du har tid at sende en lille besked om, hvordan det er gået!
Jeg vil tænke på dig!!!

Mange kærlige hilsner og mange mange tanker og krydsede fingre på torsdag
Luna11

Re: Hjertesyg?

: 10 apr 2011 23:15
af karina3103
hej luna
super dejligt, at høre fra dig. Blev så glad for dit svar. Min datter har haft fødselsdag idag ( 11 år ) det var ellers en rigtig hyggelig dag med noget familie til middag :lol: MEN pludselig fik min krop åbentbart nok og angsten kom snigende. til, at starte med følte jeg mig bare sådan lidt fjern og ør i hovet, men tilsidst kunne jeg ikke mere og prøvede, at lægge mig lidt. Men jeg kunne slet ikke holde ud, at der var så mange mennesker i huset, så det endte med, at folk måtte gå hjem og jeg fik et tude flip. jeg kunne slet ikke styre min angst og tænkte, at jeg ville besvime el. mit hovet eksplodere hvis jeg ikke fik fred. Jeg føler mig så dum overe, at jeg ikke kunde tage mig sammen. jeg ønsker jo ikke, at ødelægge det for andre. Føler, at jeg er blevet til sådan en zombi der ikke kan have det lidt sjovt el. tåle nogen følelses udsving, som du vist også beskrev.
min datter syntes heldigvis, at det var en god dag og tror ikke hun har bemærket noget :?: det er utroligt som man, som mor kan stå ude på toilettet, tude og bide i et håndklæde i frustration. For efterfølgende, at sætte sig ind til børnene og læse en godnat historie. hurra for moderinstinktet!
Mener din læge, at man kan få gren blok af stress el hjertesygdom generelt, jeg føler mig faktisk ofte stresset - og har nok også været ret stresset inden jeg fik hjerteproblemer. Jeg går sygemeldt lige nu og kan slet ikke overskue at komme til bage på arb.
Der er sjovt nok ingen i min familie der har noget med hjertet. paradokssalt nok har jeg af samme grund aldrig været bange for at få noget med hjertet - men altid rettet min sygdomsangst mod kræft som jeg faktisk stadig frygter jeg har :? har aldrig fået det undersøgt for det tør jeg næsten heller ikke. tænk hvis de fandt noget - har jo også tænkt om man kan have en svulst der trykker på hjertet 8) men det er nok en skør tanke ! !
Jeg havde ikke symptomer mere end en lille mdr. ( trykken / uro i brystet ) gik til lægen fordi jeg faktisk var sikker på, at det ikke var noget.. CHOK: efter jeg fik besked på, at jeg havde gren blok har jeg også følt min puls pludselig hopper og danser rundt i halsen og hjertet hamre afsted. men ved ikke om det er psyken der spilder ind el hvad. jeg føler på min puls løbende igennem dagen - men ved faktisk ikke hvordan den skal føles - ved bare min er forkert. jeg kan faktisk sagtens cykle fx op af en bakke el gå en lang tur i hurtigt tempo. men jeg tør ikke fx løbe da jeg er bange for at belaste hjertet for meget. hvad med dig hvilken fysiske symptomer har du pga. gren blok.
har du egentlig hørt, at man kan have 1, 2, 3 grads grenblok - tror jeg har 3 grad som er værst. ps oplever du også trykken / uro i brystet ?? hvad med din familie, er der hjertesygdom ?
kærlig hilsen karina

Re: Hjertesyg?

: 12 apr 2011 19:52
af Luna11
Hej Karina,
Tillykke med din datter :D , dejligt hun trods dit angstanfald havde en god fødselsdag.
Og du kan tro jeg kender det med, at man hygger sig og har det rigtig godt, uden at tænke på eller mærke angsten, og så lige pludselig så kommer den snigende (eller bragende) afhængigit af, hvad der udløser den. Det kan være et ganske lille symptom, der fuldstændig spolerer hyggen og kaster én ud i angst, panik og ulykkelighed. Jo, du kan fandme tro jeg kender den følelse.
Jeg har ellers haft det ok en periode, uden så mange symptomer. Men i går aftes kom en svag trykken i brystet og i halsen, og så står jeg helt af på samtalen og kan ikke koncentrere mig om andet, end det jeg mærker. Synes følelsen med den lette trykken i brystet er ny, jeg plejer mere at føle "uro" som om noget skvulper rundt derinde. Bagefter kunne jeg så mærke hvordan hjertet sprang slag over. Det var vel hvert 2. slag der blev væk ca 4-5 gange i alt. Ingen svimmlhed eller stakåndethed, men angst angst angst. Selvom jeg har prøvet det så mange gange før, så styrer det mig alligevel fuldkommen når det sker.

Jeg ved ikke om du har læst min tråd om hjertesygdom og stress, men LEV skriver om mange af de samme oplevelser som du og jeg også kæmper med. Hun er blevet henvist til terapi som vist lover meget godt. Jeg kan ikke lige huske linket i hovedet, men jeg har i hvert fald tænkt mig at tale med min læge om det, for det retter sig specifikt mod sygdomsangst. Og jeg mener de har en enhed på Bispebjerg Hospital.

Nej, jeg mener bestemt ikke, at der er hjertekarsygdom i min familie, og lige som dig har jeg egentlig altid frygtet kræft mest. Og kræft er jeg også stadig meget angst for. Når jeg rigtig tænker over det, kan jeg huske at jeg har haft sygdomsangst helt tilbage i min barndom. Når jeg hørte om en sygdom, blev jeg straks bange for at fejle det. Og det har så fulgt mig siden. Dog med lange gode "symptomfri" perioder på flere år. Men lige nu, efter det her med hjertet, så er jeg i konstant alarmberedskab. Og det kan jeg ikke klare ret meget længere.
Problemet er så bare, at jeg ikke tør lade mig gennemundersøge. Som dig, gik jeg til lægen, fordi jeg ikke troede det var noget, og så fik jeg altså denne besked..

Jeg mener ikke det er grenblok jeg har. Det hedder wencheback og ifølge kardiologen er det altså et 2.grads AV-blok, som egentlig hører ind under "det normale". Man ser det bl.a hos nogle sportsfolk.Det kan så vist være farligt, hvis man samtidig fejler andet med hjertet.
Min angst går så på, at jeg er bange for ikke at være undersøgt godt nok.Da jeg havde Holteren på, synes jeg jo ikke jeg mærkede nogle symptomer, men alligevel fandt de 24 tabte hjerteslag fra de 3 døgn. Jeg har sagt til kadiologen, at jeg ind i mellem mærker denne uro i brystet, men det tog han ikke notits af. Snakkede kun om, at pacemaker var behandlingen, hvis jeg fik svimmelhedsanfald/besvimelser.
Og dét med at pulsen nogle gange er løbet derudad, gør mig jo ekstra angst, for det er jo præcis hvad den gør ved atrieflimmer. Og af den grund tør jeg ikke sove på venstre side om natten, fordi jeg har hørt, at det provokerer atrieflimmeranfald hos nogle..
Jeg har tvunget mig selv til at motionere nogle gange og fået pulsen op. Men jeg tør ikke ret meget, netop pga jeg også er bange for at provokere et hjerteanfald. Men ellers kan jeg det samme som dig.
Derudover har jeg så bemærket, at nervøsitet, som jo giver hjertebanken hos alle mennesker, hos mig også kan udløse anfald med tabte slag.

Din puls, som du skriver, skal føles regelmæssig og det er normalt med 60-80 slag i minuttet, når du er i hvile. Men hos nogle ligger den altså lavere, uden at de mærker symptomer fra det. Så der er vidde rammer.
Hvor længe plejer dine anfald med uro/trykken at vare? Og går det bare over af sig selv, eller kan du gøre et eller andet? Får du medicin? Og kender du dit kolesteroltal og triglycerid?
Mit ligger normalt, men kolesteroltallet er jeg arveligt disponeret for kan stige ret meget, så det må jeg holde øje med. Men det er også lige indenfor rammerne af hvad jeg tør.. :roll: .

hvor længe har du været sygemeldt? Jeg kan godt forstå du ikke kan overskue at skulle tilbage på arbejde igen, før der er kommet mere ro omkring din situation.
Endnu engang rigtig meget held og lykke med undersøgelsen torsdag. Jeg håber alt det bedste for dig!!

Kram og tanker
Luna

Re: Hjertesyg?

: 17 apr 2011 21:47
af Luna11
Karina, hvordan går det med dig??
Jeg har tænkt på dig, siden undersøgelsen du skulle til i torsdags! Forhåbentlig har du det godt?
Jeg ville blive glad for et lille livstegn :) .

Mange tanker
Luna

Re: Hjertesyg?

: 18 apr 2011 23:06
af karina3103
hej luna
håber du har haft en god periode siden sidst :D
min undersøgelse ( KAG ) gik faktisk fint. kom ind på gentofte om morgnen og talte med en ( meget ung ) læge, han skulle spørger ind til lidt forskelligt, men kunne ikke rigtig svare på mine spørgsmål. efterfølgende kom jeg ned til selve KAG undersøgelsen som tog max 20 min. Ingen kalk i hjertet, alt så fint ud :D Efterfølgende har jeg haft nogle smerter i lysken og været et lille smut forbi skadestuen, er jo lidt af en kylling, og syntes jeg pludselig hævede omkring lysken ved indstikket. Der var intet galt :D Men nu er jeg jo så tilbage ved 0 igen, og spørgsmålet om hvorfor jeg har fået / har det venstre grenblok. Forstår virkelig ikke hvorfor man ikke kan få ren besked, lægen på hospitalet sagde, at jeg nu skulle fokusere på, at jeg var rask. MEN jeg føler mig da ikke rask når jeg pludselig og uden varsel har forandringer i mit hjerte :( jeg føler faktisk ikke, at lægerne tager mit problem alvorligt. Status er nu, at jeg bare skal gå og vente på, at jeg måske skal have en pacemakker ( staves ?? ) på et tidspunkt. Men jeg ved faktisk ikke hvilken symptomer jeg skal være opmærksom på !! har lige læst en artikel om hjertesvigt og tænkte om jeg har det - syntes alle de hjertelidelser man kan have er en jungel, at finde rundt i - som du nok kan fornemme er jeg lidt frustreret overe hele situationen. Jeg har gået sygemeldt i en måneds tid nu :( og ved ikke om jeg kan overskue, at komme tilbage til arb / el hvornår. Jeg er uddannet pæd. og mit job kræver at jeg virkelig er tilstede og på. Det krav kan jeg på nuværende tidspunkt slet ikke opfylde - men jeg er selvfølgelig også bange for, at midste mit job og mine gode kollegaer som jeg er glade for.

Mine symptomer fra hjertet er vildt forskellige, kan komme flere gange dagligt - el der kan gå en dag hvor jeg ikke mærker noget. Men kan mærke at psyken og stress har en dårlig effekt på mig :( ofte når jeg får hjerteslag el. hurtig hjertebanken går jeg helt i stå kan ikke tænke på andet end det forbandede hjerte. bliver nærmest panisk og kan føle ligesom, at nogen holdt stramt om min hals - føler ikke jeg får ilt nok - derfor bliver jeg også svimmel. men tror altså, at meget er psykisk stress betinget. Min hvile puls ligger mellem 43 - 50 hvilket må siges at være lavt - ved du hvorfor man har en så lav puls ??
Hvordan er din puls ??
Jeg kan faktisk godt forstå din angst for, at begynde på en masse undersøgelser. Men er du aldrig blevet undersøgt for andre hjertesygdomme end ved ekg og ( hed det holter montering )
jeg ved jo ikke med av blok 2 som du har Men venstresidigt grenblok som jeg har, skriver de på nettet næsten altid er et patalogisk fund og tegn på hjertesygdom - jeg er så åbenbart en underlig undtagelse ( smiler ) el ? lægerne har indtil nu ikke kunne finde den sygdom jeg evt. har. Hvilket jeg finder meget ubetrykkende :roll:

Jeg er så glad for, at jeg har fundet en man kan tale lidt med i dig luna. Jeg tror, at det er meget svært for andre, at sætte sig ind i hvad det gør ved et menneske, at få konstateret, at man fejler noget i et af kroppens livsvigtige organer.
Har nu flere gange oplevet at jeg bliver SÅ øv - når folk spøger heletiden " hvordan har du det" el nu må du da også snart få det bedre - man har det jo af h... til og kan bare ikke se lys for enden af tunnellen, da man jo desvære ikke kan helbredes med en pille.
GLÆDER MIG TIL AT HØRE FRA DIG IGEN

kærlig hilsen karina

Re: Hjertesyg?

: 18 apr 2011 23:23
af karina3103
Hej luna
Fik ikke svaret på spørgsmål vedr. kolesterol tal mv.

MIt kolesterol tal er fint og er ikke arveligt belastet med dette

jeg kender ikke til triglycerid hvad er det ??

blev testet for diabetes for et par uger siden men det var også fint

mine anfald fra hjertet vare som regel ikke så længe - trykken for brystet, som regel nogle minuttet, men kan komme igen hurtigt. noglegange hjælper det på mig at strække bryst musklen - hvilket tyder på spændinger - mere end egentlige hjerte smerter ? ? når hjertet galopere el. som mit også gør - langsomme tunge hårde slag- kan jeg bare vente. det er forskelligt hvor længe det tager - men er klart det der er mest ubehageligt :(

Re: Hjertesyg?

: 27 apr 2011 19:43
af Luna11
Kære Karina,
Hvor er det godt at høre, at undersøgelsen gik godt!! Selvom jeg godt kan forstå det er frustrerende, at du ikke er kommet årsagen til dit grenblok nærmere, så er der dog ikke noget alvorligt galt, lyder det til. Dejligt!!
Har de sagt til dig, at du skulle have pacemaker, hvis det blev værre?? Jeg fortolker det de mener med "symptomer" som, at hvis dine symptomer tager til, eller måske begynder at vare i længere tid, så skal du måske have pacemaker.
Men du kan jo prøve at spøge Hjerteforeningens lægepanel, de har en brevkasse man kan skrive til.
Til mig sagde de, at jeg skulle genhenvende mig hvis jeg blev svimmel eller begyndte at besvime. Så blev jeg selvfølgelig svimmel med det samme - og det kan jeg stadig være lidt ind i mellem, men min puls føles heldigvis regelmæssig. Den ligger i øvrigt på omkring 70. Men jeg er enormt angst omkring det og føler på den mange gange dagligt, eller især, hvis jeg pludselig føler mig lidt "skidt", som jeg nogle gange pludselig kan gøre. Ih, hvor det altså fylder på den dårlige måde, det her :cry:
Jeg ved ikke hvorfor din puls er så lav. Det er vist ikke så usædvaneligt. Det handler vel om hvordan man har det med den lave puls, altså netop om man bliver svimmel eller besvimer.
Det med kolesterol og triglycerig spurgte jeg om, da de tal helst ikke skal være forhøjede hvis man har hjertesygdom.
Triglycerid er også et fedtstof i blodbanen, og det er en lige så fæl synder som kolesterol.
Mine blodprøver er også inden for det acceptable.

Mine symptomer går og kommer, som dine. Og jeg er også enormt følsom overfor stress og følelsmæssige påvirkninger. Men ofte kommer det jo bare som det vil. I går aftes mærkede jeg f.eks at der ligesom kommer 2 hurtige slag efter hinanden (følt på pulsen i håndleddet) og derefter slår det videre normalt. Og andre gange kan jeg så mærke at et pulsslag udebliver. Jeg har også bemærket, at det nogle gange føles som om jeg får et lille elektrisk stød i hjertet, der ligesom forgrener sig helt op i hovedet. Det varer et splitsekund men gør mig meget angst. Som du skriver, så stopper jeg også med al aktivitet og venter angst på hvad der så skal ske. Hvilken livskvalitet :roll: !!!
Og nej, jeg har ikke prøvet andet end Holtermonitoreringen i 3 døgn. Faktisk afsluttede de mig uden videre med et brevsvar om, at jeg havde 2.grads AV-blok. som ikke skulle behandles. Jeg gik så op til dem, og fik en uddybbende forklaring. Og så gik jeg hjem og skrev til Hjerteforeningens spørgepanel, og hjertelægen svarede, at det er en normal lidelse. Men visheden om, at den kan udvikle sig, og pacemaker kan blive aktuelt har så givet mig denne angst. Det er bare meget meget ubehageligt!

Oven i det har jeg så taget hul på min skræk for tarmkræft igen. Lige nu slås jeg med meget rumlende mave, som virkelig tager fat efter frokost. I dag gjorde det sindsygt ondt og jeg havde diarré. Så gik det over, men nu rumler den videre, som om der er tonsvis af luft derinde.
Jeg er dødtræt af tanker om sygdom, og jeg mere eller mindre hele tiden går og tænker på, hvornår jeg mon skal dø og hvordan livet bliver for mine børn hvis jeg falder væk. Det er faktisk ret tungt at slæbe rundt på!!

Der er ikke så mange der spørger mig hvordan det går. Udenpå tror jeg nemlig nok jeg er ret upåvirket, så folk ved ikke hvor meget det fylder inden i.
Hvor længe tror du så du har behov for sygemeldingen endnu??
Og hvordan har du haft det den seneste uge, siden du skrev til mig sidst?
Jeg er også meget meget glad for at have fundet dig at skrive med!! Det betyder virkelig meget at have kontakt med én som forstår.

Glæder mig til at høre fra dig igen!!

Knus fra Luna11

Re: Hjertesyg?

: 29 apr 2011 21:51
af karina3103
hej luna
dejligt at høre fra dig igen :) den sidste uge er faktisk gået ok. Er jo glad for, at der ikke var kalk i mit hjerte. Men tumler nu stadigvæk med en masse tanker og ikke mindst angsten. Jeg har jo, mange af de samme tanker som dig, omkring min datter, kan slet ikke holde ud, at tænke på hvis hun skel midste sin mor :( det er absolut det værste for mig, at tænke på. Vel nok en hver mors mareridt.

Det du skriver, omkring dine symptomer fra mave tarm, har jeg også døjet meget med. Rumlen og smerter i maven og følelsen af, at maven er fuld af luft. men uden man rigtig kan komme af med noget. Jeg er jo også meget bange for tarmkræft ( som jeg vist skrev tidligere, har jeg aldrig rigtig tænkt så meget over hjertet. Men altid frygtet kræft )
jeg har læst en del om luft i maven og mavesmerter. Det kan jo skyldes utrolig mange andre lidelser end kræft, de symptomer du beskriver. Men specielt stress kan give luft og rumlen i maven. Jeg har lige talt med min psykolog, som mener jeg har udviklet noget stress pga. alt den angst min krop er udsat for ( konstant i alarmberedskab ) Dette kunne jo også være tilfældet for dig luna :) stress er selfølgelig ikke så godt ! men dog at fortrække frem for kræft !!

Med hensyn til det med pacemakker har jeg fået samme besked som dig " bliver symptomerne værre skal jeg " bare " have en pacemakker " selvom vi ikke fejler nøjagtig det samme, tror jeg symptomerne er ens. Venstre grenblok er også en defekt i hjertets elektriske system. en ledningsforstyrrelse, kalder lægerne det vist :?:

Svimmelhed er iøvrigt også symptomet hos patienter med venstre grenblok - jeg kan heller ikke tåle, at blive bevidst om sådanne ting. får straks symptomet og tænker heletiden om jeg er svimmel el. har flimren for øjnene el. tror jeg skal besvime. Jeg er meget følsom med sådan noget.
Mange mennesker kan slet ikke forstå man er sådan, syntes vist det er hysterisk. Men de skulle bare prøve det :roll:

Det lyder intrasant med det lægepanel hos hjerteforeningen. jeg er medlem og kunne da godt tænke mig, at tale med en læge hos dem. kan man bare ringe til dem ? ?
min egen læge vil henvise mig ( igen ) til herlev kardiologisk afsnit med henblik på en afsluttende samtale - og evt en holter. For en sikkerheds skyld :) det ser jeg lidt frem til. jeg kan nemlig ikke li tanken om, at jeg bare er afsluttet. jeg er jo stadig ikke helt rask i mit hjerte :( Det har jeg meget svært ved, at acceptere. Jeg vil bare så gerne vide HVORFOR mit hjerte pludselig ikke er raskt mere. el har fået en defekt som lægerne kalder det.....

Skal du egentlig til nogen form for kontrol og har du fået besked om der er noget du ikke må. Jeg tænker da meget på hvis vi skulle ud og rejse. Ville mit hjerte kunne tåle en flyvetur ( man siger jo, at man kan få blodpropper under og efter flyvningen ) og skal man så have en særlig sygeforsikring der dækker hjemtransport ved fx. hjerteproblemer.
tænker på om vi i traditionel forsikrings forstand er raske el. hjertepatienter ??

tror også lige jeg skal have tjekket mit Triglycerid tal. Tror ikke lægen har gjort det ??

jeg er idag blevet delvist raskmeldt fra mit arbejde. Jeg er meget i tvivl om jeg kan klare det, men nu må vi se. Skal de næste 14 dage være på arb. mellem kl. 9 - 12.30 det lyder jo ikke af noget - men tror det bliver super hårdt...
men så må jeg jo lære at sige fra. JEG VIL IKKE STRESSE MIG SELV, SÅ MIT HELBRED TAGER SKADE. Dette er et løfte jeg har givet til mig selv. Min leder er nok uenig, men men..... nu må vi se

Håber snart, at høre fra dig igen og hav det godt så længe.

Stort knus til dig
karina

Re: Hjertesyg?

: 01 maj 2011 19:51
af Luna11
Kære Karina,
Hvor er det dejligt, at du har turde leve livet lidt igen den seneste uge :D , for når man ikke tænker så meget på hjertet, så kommer livsmodet tilbage, synes du ikke? Og det er jo helt klart den vej vi skal!!
For at prøve at svare på dine spørgsmål (sådan lidt i tilfældig rækkefølge :) ), så belv jeg afsluttet fra afdelingen med besked om genhenvisning, hvis jeg fik svimmelhedssymptomer. Det var der svimmelheden begyndte for mig, men nu synes jeg (næsten) jeg er kommet over det. Det var sådan nogle sekunder en gang i mellem hvor det hele sejlede, og så blev jeg jo panikslagen og mærkede straks om der var pulsslag der udeblev - og det var heldigvis kun tilfældet én gang.
Men igen, jeg bruger så forbandet meget energi på at tænke på det.

Jeg har, som du, også været symptomfri flere dage, fraset et enkelt lille "stød" eller hvad jeg skal kalde det, fra hjertet. Som om der kommer elektricitet igennem overkroppen en brøkdel af et sekund. (og ja, så er jeg angst flere timer og venter på hvad det mon er forløberen for..)
Men altså symptomfri, så godt som, og det er jo skønt!! Jeg kunne så godt tænke mig at komme i gang med noget motion, men er bange for om jeg mærker ekstraslag/udeblevne slag, så jeg tør ikke rigtigt få pulsen op :( .
Og du spørger om forholdsregler. Nej, jeg har netop fået at vide, at jeg bare skal leve normalt, og netop gerne må dyrke motion og få sved på panden - han sagde, at det skulle jeg faktisk, ligesom alle andre mennesker!!
Men modet svigter altså lidt.. Ærgerligt, for jeg ville så gerne i gang med zumba eller noget andet sjov motion med andre mennesker, som kan få pulsen lidt i vejret, samtidig med, at det er underholdende :(
Dyrker du motion? Og mærker du dit hjerte, hvis du fx. skal skynde dig og din puls kommer op?

Ang. flyvning spurgte jeg også om det men han sagde, at der ingen restriktioner var, jeg kunne leve helt normalt, alt inklusive. Om du skal have særlig forsikring tror jeg så ikke, men spørg dit forsikringsselskab, de ser jo nogengange lidt specielt på tingene, og det er vel bedst at være på den sikre side.

Hjerteforneningens lægepanel skal du skrive til, der er link til en brevkasse på deres hjemmeside. Man kan vist ikke ringe.

Mht tarmsymptomerne er det meget tænkeligt, at du har ret. Jeg synes nemlig mine symptomer er værst når jeg er på arbejde. Ikke fordi jeg er meget stresset der, men jeg er alligevel "anspændt" på en anden måde, end når jeg bare har fri og er derhjemme. Og selvom stress helt klart er tusind gange bedre end kræft, så ville jeg gerne af med den stress, for i længden er den jo heller ikke sund - for hjertet :roll:

Rigtig held og lykke med at komme tilbage på arbejde!! Det vil da helt klart være en omvæltning i starten, men jeg krydser fingre for, at du vil blive glad for det og få tnakerne lidt væk fra alt det her angst og hjertehalløj. Det er da ikke det vi skal bruge resten af vores liv på!!

Jeg glæder mig til at høre hvordan det går med at vende tilbage. Og hvad hjerteafdelingen siger til dig til samtalen. Og om du får skrevet til Hjerteforeningen :) .

Vi høres ved!

Knus og kram
Luna11