Vil du dele din historie om sygdomsangst med andre?

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
sad-angel
Indlæg: 3
Tilmeldt: 20 jan 2007 21:00

hjælp

Indlæg af sad-angel » 20 jan 2007 21:24

hej jeg er en pige på 18 år jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv jeg er ved at ødelægge alt imellem mig og min kæreste han forstår det ikke... jeg lider af panikangst og sygdomsangst og ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv længere suk hvad skal jeg gøre... :( det er ikke særlig behageligt at man ligger 4 aftner i ugen med panikangst og ens kæreste bare ligger ved siden af og sover..

og ja har i nogle gode ting man kan gøre imod panikangst

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Panikangst og sygdomsangst

Indlæg af Kamma » 20 jan 2007 21:39

Hej Sad.angel

Du skal se at komme i behandling, Da du ikke skriver hvor i landet du bor, er det svært for mig at rådgive dig. Det er få steder der harrr gode gratis behandlingstilbud.

Men bor du i Kbh. eller Århus skulle der være gode muligheder for offemtlig (gratis behandling).

Hvor læmge har du haft det?

Startede det med panikangst og så kom sygdomsangsten snigende bagefter?
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

tull
Indlæg: 13
Tilmeldt: 23 jan 2007 22:16
Geografisk sted: Hellerup

Indlæg af tull » 23 jan 2007 22:38

Hej kamma
Du skriver om at der er gratis hjælp at hente i kbh hvis man lider af sygdomsangst... Hvordan? Jeg har selv måtte betale psykologhjælp på fobiskolen i Kbh, men det er for dyrt for mig, har også gået der på et kursus for panikangst, betalte også selv. Fik dengang af vide af min læge at der ikke var offentlig hjælp at hente.

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Hjælp at hente

Indlæg af Kamma » 23 jan 2007 23:48

Jo- der er kommet offentlige klinikker til sygdomsangst i Kbh. - Bispebjerg Hospital - Liasonpsykiatrisk Enhed. Egen læge kan henvise dig.

Århus: Forskningsenheden for funktionelle lidelser. Dette sted har eksisteret længst og har uddannet praktiserende læger i behandling af sygdomsangst samtidig med at de behandler patienterne.

Det nyeste er, at der i Vordingborg er oprettet en klinik for Liaisonpsykiatri i Vordingborg på sygehuset.

Så nu mangler vi Fyn/Sønderjylland, så er landet dækket godt ind.

Der er rigtigt at man for nogle år siden kun kunne få behandling på fobiskolen, og selv skulle betale, men sådan er det heldigvis ikke længere, nu hvor de offentlige tilbud er kommet.

Så nogle fremskridt ser vi da heldigvis af og til.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

tull
Indlæg: 13
Tilmeldt: 23 jan 2007 22:16
Geografisk sted: Hellerup

Indlæg af tull » 26 jan 2007 19:18

Tusind tak for svaret.

Det må jeg se at få en henvisning til.

Er der nogle der har erfaring med stedet?

Tull.

Belinda
Indlæg: 8
Tilmeldt: 28 apr 2008 20:19

Sygdomsangst ? - eller depression ? / Ny på siden.

Indlæg af Belinda » 28 apr 2008 20:40

Hej alle,
Vil høre om andre har oplevet det samme som jeg.

Det hele startede for 2 måneder siden, hvor jeg vågnede om natten og følte at jeg ikke kunne bevæge mine arme, jeg svedte helt vildt og stod udenfor i ingenting i 1/2 time. Jeg troede virkelig at jeg skulle dø.
Havde det herefter fint i en uge og begyndte så at føle at jeg ikke kunne bevæge min højre arm ordentligt og herefter startede det så med mit ben, jeg kunne ikke slå ud af hovedet at jeg havde fået schlerose. Jeg var hos lægen som undersøgte mig og han sagde at han ikke ville fortælle om de symptomer man skal have for at have denne sygdom. Jeg var der 3 dage i træk hvor han hver gang afkræftede dette. Jeg fik taget en masse blodprøver og de viste ikke noget. Nu har jeg fået det bedre med min arm, men er stadig meget fokuseret på mit ben. Jeg føler mig konstant svimmel og har fornemmelse af at jeg er skeløjet....
Jeg er i midten af 30érne og har en velfungerede familie, men dette her er sku ved at tage livet af mig.
Er der også andre der konstant er svimmel og hele tiden tænker sygdom.

Jeg har fået en tid til hypnose og jeg er begyndt hos en psykolog som arbejder med kognitiv behandling. Mon der er andet jeg kan gøre ?
Det vil være utrolig rart hvis der er andre der har det på samme måde, selvfølgelige er det ikke rart, men det vil måske kunne flytte mine tanker, hvis nogle har det på samme måde og måske er kommet videre ?
Mange hilsner
Belinda

majbritt71

Indlæg af majbritt71 » 28 apr 2008 22:29

Hej Belinda.

Sikke en "suppedas" du er havnet i der :( men heldigvis for dig, og så mange andre ( incl mig selv) så kan du komme ud af det igen.

Jeg har ikke oplevet det samme som dig-udover sygdomsangsten,men jeg kender til andre som har.

Angsten er en underlig fætter- og så alligevel ikke. Den er både psykisk men sandelig også fysisk, i og med at krop og sind hører sammen, man kan ikke dele kroppen op i 2, hvor praktisk det så end ville være engang imellem :roll:

Der er flere ting du selv skal gøre for at komme denne angst til livs, den forsvinder altså ikke af sig selv. Og her har du faktisk et VALG, og det er de VALG der er afgørende for hvornår du kommer videre med dit liv.

1) Du er nød til at stole på lægen når han fortæller dig at du ikke fejler det du frygter. Vi er ikke læger, og selvom vi kan google en masse dejlige sjove finurlige symptomer- ja så kan vi ikke kæde dem sammen med mindre vi er udd læger, og har den medicinske viden der skal til for at stille en diagnose. Så her starter den første øvelse- DU KAN VÆLGE AT TRO HAM; ELLER DU KAN LADE VÆRE..... allerede nu tror jeg du ved hvad der sker hvis du vælger at lade være :wink:

2) Angsten sættes igang af vores tanker, nøjagtig som så mange andre følelser... hvis du tænker på en kær person, så er det 99 % sikkert at du føler glæde varme kærlighed el lign.

Tænker du på et menneske der engang har såret dig, ja så vil du med det samme føle vrede, tristhed el andet.

Tænker du på din ynglings mad når du er sulten, ja så vil munden løbe i vand.

Bare et par eksempler på hvordan tanker sætter en proces igang i vores krop.

Jeg hæfter mig også ved at du skriver du har fået det bedre med din arm- ergo er det ikke den sygdom du frygter, for den holder jo ikke pause, hvilket ingen sygdomme forøvrigt gør.

Men din fokusering på at du har sclerose, gør at din krop udsender en masse signaler, og samtidig sætter den hele dit angst beredskab igang, i og med du jo for alt i verden ikke vil lide af denne sygdom.

Tanker er og bliver tanker, de behøver ikke være sande fordi vi tænker dem.

Din sygdomsangst vil rasere i din krop og i dit sind- lige så længe du VÆLGER at tro på dine tanker taler sandt.

Så du skal stoppe op nu og tage et valg.... et valg om at du nu vælger at tro på du er sund og rask, og så skal du begynde at leve dit liv herefter.

Sygdomsangst handler i den grad også om at gøre sig bevidst at vi er døedelige...det skal du acceptere, og så skal du acceptere at du er sund og rask, i din bedste alder , samt at det er angsten der styrer dit liv lige nu.

Der er en der lige har skrevet et indlæg om angsten for det skøre hjerte vi render rundt med :D Det er bestemt værd at læse.

Herudover kan jeg anbefale dig at læse bogen : " Et liv uden angst" Hvor forskellige kvinder fortæller om hvordan de blev ramt af angst og hvordan de kom ud af den igen.

Du skal se ud af...ikke ind af..... lev i nuet- fortid er fortid, lad den ligge der, fremtiden kender vi ikke - så hvorfor bekymrer os om den allerede ?

Slutteligt.... så prøv næste gang du får en tanke om sygdom, at sige : BLIV.... og fortsæt så med det du lige var igang med , eller find noget hvor du kan flytte dit fokus overpå, hvis du siger til dig selv at sådan må du ikke tænke, ja så kan jeg love dig 100 % at tanken får sat et anfald igang, vi er jo sådan indrettet at, det vi ikke må se eller tænke på det drager- så vi ikke kan lade være. :D


Jeg vil ønsker dig alt det bedste..... og for at jeg ikke skal lyde alt for hellig- ja så har jeg også haft et par gevaldige angstanfald over nogle sygdomstanker som jeg helt klart troede var sande fordi jeg tænkte dem. Men jeg lever i bedste velgående og fejler ikke en pind :wink:

Feks husker jeg tydeligt i min spæde angst start,-at jeg også var MEGET svimmel,men da jeg til sidst accepterede at det var min angst der gjorde det og ikke fordi jeg var syg- ja så forsvandt det. SÅ FLYT FOKUS :D

Angsten er en lille :twisted: .... der til enhver tid vil gøre alt for at du skal lytte til ham.

Håber du kunne bruge mit lille "indlæg" til noget.

Knus fra Majbritt71

Belinda
Indlæg: 8
Tilmeldt: 28 apr 2008 20:19

Indlæg af Belinda » 29 apr 2008 18:16

Kære Majbrit71

Tusinde tak fordi du svarede, det er dejligt at høre at du har det godt og at der er håb forude.

Det er nogle gode forslag du har skrevet og jeg vil prøve, selvom det er rigtig svært, at forsøge at flytte fokus. .

Mange hilsner
Belinda

Bulderby
Indlæg: 1
Tilmeldt: 02 aug 2008 00:51

Indlæg af Bulderby » 02 aug 2008 01:06

DET HER ER IKKE SJOVT.... Jeg har eller totalt tjek på det. 34 år, advokat., mand og 2 børn der går i Mole, Miniature og Minymo. Hvad sker det.....? Jeg har aldrig følt jeg var syg før - men nu kan jeg slet ikke ryste det af mig.

Jeg er gået i panik - i det sidste år. Lang historie- jeg prøver at gøre den lidt kortere. Min svigermor dødede af tarmkræft sidste år. Og jeg begyndte at have samme symptomer som hende. Dåelig mave, kvalme, vægttab....Alt var ødelagt. Tur til Barcelona og lå pg grød i 4 dage... har nu fået konstateret irr. tyktamr og overanstrengt bækkenbund,,(!): For f... jeg er så ratione, hvorfor vil min hjerne ikke acceptere det? Savner helt vildt nogen der forstår...


>Jeg er blevet undersøgt. scannig, koloskopi osv....

TD
Indlæg: 13
Tilmeldt: 29 jul 2008 16:14
Geografisk sted: Ribe

Forstår dig..

Indlæg af TD » 02 aug 2008 10:40

hei bulderby..

Jeg forstår hvordan du har det.. Det er så svært for hjernen og forstå man ikke fejler noget, selvom man jo godt ved det inderstinde.
Jeg tror fordi du har et så dejligt liv, med to dejllige børn, mand og et fedt arbejde, at du er så inderlig bange for at miste det..

Når jeg tror jeg fejler noget prøver jeg at fortrænge det, for tit og ofte er der ikke noget.. syntes det er kanon godt du har været til læge, men man må så også stole på at de er professionel og når de siger du ikke har kræft så er det rigtigt..
hvis det skulle ske så er der ikke noget du kan gøre ved det. du har et dejligt liv og det er ikke værd og gå og være bekymret over noget som sikkert ikke er der eller kommer.. du bliver nød til at acceptere at du ikke kan forhindre hvis det sker også bare slappe af og nyde dit liv.

Jeg ved udemærket ggodt det er lettere sagt end gjort, jeg er bange for at dø hver nat jeg går i seng, men jeg bliver bare nødtil at tænke på at jeg ikke er gud. jeg kan ikke forhindrer tingene i at ske..

Ved ikke om det var det her du havde brug for at høre, men hvis du har brug for en til at komme ud med dine følelser og tanker til er du velkommen til at skrive til mig.
Du må i hvert fald ikke føle dig mærkelig eller noget, for vi har det alle her inde som dig..

Nyd livet du har det jo godt og du kan ikke forhindrer tingene i at ske..
skrive endelig.

Mvh Trine.

Sofia23
Indlæg: 1
Tilmeldt: 22 okt 2008 22:16

Angsten for sygdom!

Indlæg af Sofia23 » 22 okt 2008 22:39

Hej Med Jer!

Jeg har altid interesseret mig meget for helbred og sygdom - og ud fra det har jeg valgt en uddannelse til læge. Jeg læser på 3. år, så jeg kender sygdommene og symptomerne på dem.
Jeg går tit til lægen, ringer til vagtlæge, har været på forskellige afdelinger til undersøgelser. Ingen har endnu fundet noget - bortset fra hurtig hjerterytme. Men det igen kan jo også være nervøst betonet?! Alligevel har jeg en henvisning til hjerteafdelingen i december!!

Jeg måler puls mange gange om dagen, tager min temperatur flere gange dagligt af frygt for at have feber, mærker efter hævede lymfeknuder (og når jeg piller hele tiden bliver de jo hævede). Finder jeg noget mistænkeligt fokuserer jeg 100 % på det, hele tiden! Og min erfaring er at det kun gør det endnu værre end det er...
Så er min hals hævet, så har jeg ondt her og der - og det sætter min fantasi på fuld speed, men den virker skal jeg hilse og sige! jeg fejler straks det værste!

Det er en umenneskelifg tilværelse at leve i!

Jeg har været glad for at læse om jer andres tanker og måder at håndtere dem på! Jeg vil læse nogle flere nu inden jeg skal prøve at sove!

Nogle som har det på samme måde som jeg? Så hører jeg meget gerne fra jer!

Knus Sofia

henri
Indlæg: 181
Tilmeldt: 16 okt 2008 16:42

en læge herinde.... dejligt!

Indlæg af henri » 10 jan 2009 23:01

Hej sofia

Håber du forstår min humor!!

Jeg tænkte straks - fedt så kan man da LIGE få spurgt lidt til diverse...

Jeg har ofte sagt til min søster :tænk at være gift med en læge!, så kunne han da lige se her og der og allevejne og få ryddet op i alle mine tanker og beymringer..

Hvor må det være svært for dig.. Jeg selv har googlet alt for meget pga mange smerter i min ryg, underliv og krop generelt. Jeg er desværre blevet overbevist om at der er kræft et eller andet sted - ingen har opdaget det endnu. Tænker ofte på hvordan læger klare at vide SÅ meget..

Min læge siger at det er en meget lille sandsynlighed, men har sendt mig til reumatolog og scanning af maveregionen. Hun tror på mine smerter men tror jeg skal behandles psykriatisk, da det er blevet til sygdomsangst pga smerterne.

Har du tænkt dig at fortsætte det studie når du har det sådan eller hvordan? Puha jeg blev bare helt dårlig når jeg tænker på at jeg skulle vide så meget med den tilstand jeg er i.
Taler du med nogen om din angst?

Håber du stadig er med herinde.

kh henri

Mettelin
Indlæg: 12
Tilmeldt: 26 jan 2009 12:05

Dejligt at se at jeg ikke er tosset alene

Indlæg af Mettelin » 26 jan 2009 12:18

hej jeg hedder mette er 37 år og har ligesom jer den forbandet sygdomsangst :( jeg har gået til psykolog og det hjalp, desværre skulle hun stoppe og jeg fandt aldrig en ny, troede jeg selv kunne styrer det, nu da hun have givet mig redskaberne, det kunne jeg også i ca 3 mdr, og nu er jeg tilbage i trædemøllen :cry:

Jeg ved jo det er angsten der spiller mig en pus alligevel, påvirker det min dagligdag, prøver hvergang jeg får en tank om sygedom og sig HEJ TANKE DIG HAR JEG IKKE TID TIL, men jeg kan bare mærke det tager til igen :twisted:

Pt døjer jeg med tanke om min hals, da jeg i en mdr har haft forrnemmelsen af at have slugt en pille der sidder i klemme, lægen siger mavesyrer ( som jo nok er fremprovokeret af angsten) det hjalp med piller, men nu er klumpen tilbage, lægen på ferie og jeg skal op til en anden læge på onsdag ( onsdag) er i klar over hvor længe der er til, har bare lyst til og grave mig ned indtil da, samtidig er den en lille stemme der siger mig at det nok er angst, men så kommer :twisted: op i mig og så begynder tankerne om kræftt, hold bøtte det er bare ikke jeg bliver sindsyg.

Nå men det vare bare lidt om mig.
Mette :oops:

malouemi
Indlæg: 6
Tilmeldt: 24 feb 2009 10:55

Indlæg af malouemi » 25 feb 2009 22:33

Hej


Jeg er ny herinde, men hvor jeg dog kan genkende det i skriver. Jeg har i mange år lidt af sygdomsangst og panikangst i mildere form - det er først nu at jeg ved hvad det er.

Jeg har de sidste ti år haft klumpen i halsen, været til utallige undersøgelser for det, hvor de ikke har fundet noget. Tror konstant jeg har uopdaget kræft, enten i maven, hovedet eller lungerne.

Jeg analyserer konstant de symptomer min krop giver mig, bruger netdoktor ihærdigt og kan genkende symptomer i alt hvad jeg læser.

Jeg er ikke rationel og min hjerne bedrager mig konstant - det er bare så ond en cirkel, som jeg ikke ved hvordan jeg skal bryde.

Jeg er ikke i behandling og har aldrig været det, for ingen har givet mig en diagnose - førend sidste efterår, hvor jeg fik en stort angstanfald. Troede min sidste time var kommet. At nu ville jeg besvime og mit hjerte stoppe med at slå. Ringede til lægevagten, som kunne fortælle det var et angstanfald.

Nu har jeg dagligt anfald og tror jeg er alvorligt syg. Har konsulteret min læge mange gange, men jeg kommer ligesom ikke videre... Det er pinefuldt for mig selv og mine omgivelser (børn) at ha det sådan hver dag. At tro man er ved at dø fra sine børn, enten af sygdom eller et hjerteanfald. Jeg lever i en osteklokke.

mv26
Indlæg: 91
Tilmeldt: 21 okt 2009 15:08
Geografisk sted: 7200 Griindsted

et anfald...

Indlæg af mv26 » 21 okt 2009 20:33

Jeg er dårlig... jeg har ondt, jeg er sikker denne gang, jeg ved der sidder noget. Hvordan får jeg det sagt, og til hvem? Det bliver værre og værre som timerne går. Hvem skal jeg ringe til? Hvad vil de gøre hvis jeg ringer 112? vil de kunne nå at komme? nej det er bare pjat, ´bliver en stemme inde i hovedet ved med at sige... men jeg overhører den, kan jeg stole på den? jeg er syg, jeg bliver nødt til at lytte til min krop, og den fortæller mig jeg snart skal dø, jeg er helt sikker. smerter, rysten, prikken i armene, hjertet hamrer, mine hænder søger automatisk op til halsen, kan ikke trække vejret ordentligt... nu bliver jeg bange, skal jeg ringe? nej... det er pinligt. sådan fortsætter det hele natten, kan ikke sove, har ondt. Men til sidst overtager døsigheden.. vågner efter et par timer, har det bedre, ringer ikke til lægen, i hvert fald ikke lige nu....

Besvar