svært ved at gå til lægen

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
john26
Indlæg: 1
Tilmeldt: 02 jan 2017 18:38

svært ved at gå til lægen

Indlæg af john26 » 02 jan 2017 18:58

Hej. Jeg har fået ind i hovedet at der er noget galt med mine tænder og de skal falde ud(paradentose ell. lign.). Jeg har i forvejen svært ved at gå til lægen, når jeg endelig får taget mig sammen til at få en tid udebliver jeg tit, da jeg er virkelig nervøs for der faktisk skulle være noget galt. Men det er næsten værre med dette her, da det også er dyrt at gå til tandlæge. Er der nogen andre der har det på den måde med at gå til lægen? og har i nogen måde at tackle det på? udover det har jeg også kun haft indledende samtaler ved forskellige læger om selve angsten da det også er svært for mig. Jeg håber nogen kan hjælpe, ellers ville det også hjælpe bare at høre om nogen med lignende problematikker. Mvh.

ubn
Indlæg: 3
Tilmeldt: 24 nov 2016 08:25

Re: svært ved at gå til lægen

Indlæg af ubn » 03 jan 2017 13:24

Hej
Det er jo helt sikkert din angst, som gør, at du udebliver fra lægebesøg. Problemet er bare, at din angst ikke bliver mindre af at blive hjemme. Jeg er selv lige startet hos en terapeut for at få bearbejdet min sygdomsangst. For mit vedkommende fokuserer jeg meget på min mave/tarm samt hjertet. Det har nok udviklet sig over længere tid, så jeg må nok indstille mig på, at det også tager tid at komme ovenpå igen. Tankerne forringer virkelig ens livskvalitet. Hvis du også synes, det fylder for meget i dit liv, vil jeg anbefale dig at snakke med lægen om dine tanker, så du kan få taget hul på et behandlingsforløb. Jeg ønsker dig alt godt.

Mia1976
Indlæg: 2
Tilmeldt: 24 jan 2017 09:33

Re: svært ved at gå til lægen

Indlæg af Mia1976 » 24 jan 2017 09:54

Hej, jeg har også haft aflyst en lægetid før jul, da jeg var for bange for et negativt svar på nogle symptomer jeg har. Men det beroligede mig kun en dags tid, derefter kom angsten igen. Jeg bestilte så en ny tid efter jul, og tog mig sammen og gik derop. Jeg fortalte lægen om min angst for at gå op til hende, og hun var meget forstående. Da jeg gik ud derfra havde jeg en stor lettelse i min krop over at jeg havde gjort det OG at det ikke var farligt. I venteværelset satte hegning og lavede dybe rolige vejrtrækninger(uden at det var højlydt og de andre ventende opdagede det), og jeg sagde hele tiden til mig selv at det var min angst jeg kunne mærke, men at det var ok at den var i mig, og at jeg passede på den. Det kan nogen gange hjælpe at se sin angst og de kropslige fornemmelser, som en selv da man var lille barn, så kan man ligesom tage imod den og acceptere den og passe på den, tage den lille pie/dreng i hånden så at sige :)
Håber det giver mening.

Besvar