Medicin angst contra angst for selve sygdommen

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Flemming
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12 sep 2017 09:38

Medicin angst contra angst for selve sygdommen

Indlæg af Flemming » 12 sep 2017 10:05

Hejsa.

Jeg har et problem omkring angst for selve den sygdom jeg lider af og så den medicin jeg får.
På nuværende tidspunkt er jeg mere angst for medicinen end for sydommen. Tør dog heller ikke at undlade at tage den.

Jeg er blevet diagnosticeret med sygdommen APS ( Antifosfolipid syndrom ) som sætter mig i en højere risiko for at få en blodprop. Sygdommen blev opdaget i forbindelse med en blodprop i benet .

Når man så er på AK medicin så ryger man ned på en normal risiko for at få en blodprop igen. Mit problem er så at de nye typer AK medicin som hedder NOAK,s kan jeg ikke tåle og så endte jeg på en type der hedder Marevan. Marevan er for mig det mest frygtindgydende skidt der eksistere, men jeg har valget imellem at indtage denne medicin eller leve den forøgede risiko for blodprop. Marevan er en yderst farlig og ømfindtlig medicin bla. er risikoen for hjerne blødninger og blødninger generel meget høj . Man skal løbende havde taget blodprøver og så skal den styrke justeres. Mange andre ting så som kost, anden sygdom , mave onde og stress, osv.. kan påvirker dens virkning på blodet. En svensk professor på området udtalte for nyligt at der eksister et stort mørketal omkring de patienter som dør af en hjerneblødning, de bliver ikke ført ind i statistikerne. En dansk overlæge på riget sagde at vi har det sammen problem herhjemme.

Jeg står 100% alene med dette da hverken lægerne på Trombose afdelingen i Aarhus eller min praktiserende læge vil snakke angst. Desuden har min egen læge ikke den fornødne special viden om disse AK mediciner . Det kan man heller ikke forvente.

Hvordan tackler man en berettiget alvorlig angst ?

Nogen råd ?

Er det angsten jeg skal arbejde med eller behandlingen ?

Angst kan jo være det der holder en i live , især når man har været udsat for gentagende fejl i behandlingen og selv har måtte påpege det.

Man kan sige at angsten sørge for at man kæmper og ikke lader stå til... Man har så dog en grænse for hvor meget angst man kan holde til .
Den grænse er jeg ved at nærme mig. Derfor indlæget her ..

Mvh Flemming

Besvar