Side 1 af 1

Rundt på taget

: 31 okt 2018 11:12
af morten8
Hej med jer.

Jeg er en fyr på 30 år, som over de sidste godt 2 mdr. Har haft en voldsom tendens til at bekymre mig konstant for at fejle noget. Det startede en dag med at jeg fik nogle små jag i siden af hovedet over øret, straks var jeg sikker på en Hjerneblødning eller Hjernetumor. Efterfølgende fik jeg ondt i ryggen, som så måtte være kræft i ryggen, havde for kort tid siden hørt om en som var død af det. Var til fysioterapeut flere gange indenfor kort tid, ømheden forsvandt i ryggen, så kom der lidt ro på. Men tankerne kører rundt i hovedet på mig, føler jeg har tics/spænder ved mine øre, som om jeg faktisk bevæger ørerne. Derudover føler jeg at jeg spænder i fingre, arme, ben og nakke hele tiden. Jeg føler mig ør i hovedet, og lidt svimmel ind imellem, ikke så jeg ikke kan stå på egne ben eller lign. men en underlig fornemmelse i kroppen. Mit hoved føles som om det er på overarbejde konstant, forsøger at passe mit arbejde på bedst mulig måde, er i et familie firma. Så svært at melde sig syg, selvom man ind imellem føler for det. Føler en trykken ved ørerne, og en hyletone når jeg har ro omkring mig, og som om høje lyde f.eks. fra min datter virker mere overvældende end normalt. falder egentlig forholdsvis nemt i søvn, men nogle nætter vågner jeg flere gange, og vågner typisk mellem 4 og 4.30 og falder ikke i søvn igen. Har været ved lægen, og fået taget blodprøver, som alle var helt normale, og han har henvist mig til en Psykolog, som jeg skal til på mandag.
Bøvler ikke som sådan med hovedpine, mest tendens til svimmelhed, indimellem lidt kvalme, og har haft manglende lyst til mad, hvorimod andre dage, føler jeg at jeg kunne spise en ko. Kan have nogle dage, hvor jeg føler det er bedre end andre, og ind imellem kan det føles som om at hovedet får ro, og så føler jeg at jeg er mig selv igen, og får lidt overskud og energi tilbage.

Tankerne kører rundt, er det virkelig "bare" angst jeg har, og kan ens krop da virkelig været så fysisk belastet af angst. kan læse mig frem til at Angst kan havde nogle voldsom ubehagelige symptomer, men alligevel er det som om vi hoved siger, at det kan da ikke passe at den reagere så meget på det.

Det er svært at forklare andre hvordan det føles i hoved og i ens krop, da man jo ser alm. ud med håret sat osv.

Så ja, hvad vil jeg egentlig med det indlæg her, nok behov for at høre fra andre som oplever det samme eller lign.

Hvis jeg i nogle momenter i løbet af dagen har det bedre, så går jeg straks i gang med at registrere på kroppens signaler, og om det virkelig kan passe at jeg har det bedre, og vupti, så spænder vi op igen igen.

Re: Rundt på taget

: 09 nov 2018 10:13
af Arthur1980
Hej
Jeg er en mand på 38 år, 3 børn og en fantastisk hustru.
Jeg bekymrer mig også konstant omkring sygdom.

Før i tiden var min bekymring koncentreret omkring problemer med hjertet, har været til forskellige EKG målinger og blodprøver mm. Og mit hjerte har det fint.

De sidste par måneder er min bekymring flyttet til kræft. Jeg fandt nogle fedtknuder på ryggen og fik dem scannet, det viste sig at være ufarlige lipomer. Nu har jeg døjet med lettere lændesmerter og en øm testikel, og har overbevist mig selv om at jeg har testikel kræft eller nyrekræft. Jeg spiller film i mit hoved hvor jeg sidder hos lægen og får beskeden, derefter at jeg skal dele det med min familie eller at jeg allerede er død og ser min familie sørge. Det fylder alt for meget i mine tanker. Jeg googler mine symptomer 10-20 gange om dagen, for at berolige mig selv, sjældent med det ønskede resultat.
Er der andre der har det på samme måde?

Re: Rundt på taget

: 12 nov 2018 17:21
af Jess39
Hej.

Så godt posten var nogle dage gammel men synes du skal have et svar alligevel.

Jeg kender det godt det med at spille hele filmen igennem oppe i hovedet. Jeg har selv lidt af angst for sygdom i 16 år nu. Det har som dig været hjertet jeg har frygtet den var gal med, blodpropper og nu kræft i hjernen.

Jeg synes min svimmelhed tager til. Kan ikke stå på et ben med lukkede øjne. Mange symptomer som jeg selv mener er et tegn på hjerne tumor.

Får du hjælp af nogen art for din angst ? Piller eller terapi ?

Med venlig hilsen
Jess

Re: Rundt på taget

: 13 nov 2018 07:36
af Arthur1980
Hej Jess
Tak for svar ☺️
Nej jeg får ikke noget mod min angst. Da angsten første gang viste sig ( ca 8 år siden), gik der naturligvis et par måneder med at finde ud af hvad det var. Men efter et forløb med kognitiv terapi, synes jeg egentlig at jeg havde lært at leve med det. Nogle dage bedre end andre, men i det store hele fungerer jeg normalt. Den sidste tid har nok været den slemmeste, for det fylder sgu meget at gå og være bange for at dø. Får du noget hjælp?
Mvh Mark

Re: Rundt på taget

: 19 nov 2018 11:02
af Jess39
Hej Mark.

Da det startede for 16 år siden blev jeg proppet med piller hvilket hjalp. Men selvfølgelig hjalp det kun i en periode. Efter der har jeg været til forskellige psykoloer osv men intet har hjulpet. Jeg er nu på 17. År og ligger stadig om aftenen og venter på at dø. Eller ihvertfald frygter det. Der går ikke 10 min uden at jeg tjekker puls, tror jeg har kræft, hjerneblødning eller noget i den stil. Igen som dig er der gode perioder og dårlige. Dog flest af sidstnævnte.