Side 1 af 1

Følelse af en Svimmelhed

: 29 mar 2019 08:04
af morten8
Hej med jer

Har skrevet engang herinde tidligere. Jeg har nu i et halvt års tid bøvlet med noget angst.

Har fået taget blodprøver, Blodtryk, været ved en øre, næse, halslæge. Ligeledes går jeg ved Psykolog.

Det som er svært for mig, er at jeg bøvler med en form for svimmelhed on and off hver dag. Det er som om at man gynger, eller står på et skib nogle gange, og når det kommer, er det som om det vælter ind over kroppen, fra hovedet og ned i specielt mine lægge. Jeg er ikke i tvivl om at jeg spænder rigtig meget i min krop, bl.a. nakke, skuldre, men også som om at jeg spænder meget i hovedet og så ned i underbenet. dvs. lægge og baglår.

Har haft mange andre symptomer tidligere, men de fleste af dem er egentlig forsvundet, og føler at kunne denne svimmelhed også forsvinde, så vil jeg føle det hele var rart igen. Jeg har haft perioder i det halve års tid, hvor jeg bl.a. havde en god måned uden noget, og så kom det pludselig igen. var på ferie i Februar, hvor jeg stort set heller ikke mærkede noget. Har ligeledes været ved fysioterapeuter og forsøger også med akupunktur. Men endnu ikke noget som har taget den her underlige svimmelhed, og følelse af gele i benene. Jeg motionere et par gange i ugen, mest i form af løb, og føler mig egentlig i en god fysisk form og løber stabilt og fornuftige længder også.



Andre der har oplevet den her svimmelhed og i en så lang periode, tænker bare om det mon nogensinde forsvinder, og hvordan det forsvinder. Kan det mon bare være ens Psyke som virkelig kan påvirke en så meget? det er nok det som er det sværeste at forstå. Ingen tvivl om at jeg spekulere meget og hele tiden går og mærker efter, specielt hvis jeg ikke føler svimmelheden, så mærker jeg hurtigt efter om det nu kan passe at den er væk, og ofte er den hurtigt tilbage igen.