angsten

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
supersonic
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18 mar 2006 21:19

angsten

Indlæg af supersonic » 18 mar 2006 21:42

Det er dejligt, at komme ind på en side som denne og vide man ikke er den eneste.

Jeg har svært ved at snakke med folk omkring mig og min angst for sygdomme.. Enten forstår de mig ikke ellers får jeg dårlig samvittighed! Den dårlige samvittighed kommer nok af, at jeg går rundt og snakker om hvor dårlig jeg sommetider har det. Det bliver nogle mennesker sure over.. For jeg er jo ikke "alvorlig" syg.. Der er jo nogen som er oprigtig syge.. Men det tror jeg jo desværre også jeg er! .. Det forstår folk bare ikke..

Jeg har det seneste års tid lidt af panikangst og sygdomsangst. Jeg har dog altid haft mange slags forbier, men det er specielt blevet slemt det sidste års tid.

Da jeg fik mit første panikanfald lå jeg sygemeldt hjemme i 3 måneder. I denne periode havde jeg ikke meget at lave, så derfor fik jeg tiden til at gå med at bekymre mig. Jeg mærkede på min krop og blev ved med at finde symptomer for alle sygdomme.. Eller det vil sige kun de alvorlige af slagsen! Mit tilholdssted disse måneder var netdoktoren, hvor jeg gik ind og læste om symptomer og derefter kunne jeg finde dem på min krop! Jeg gjorde det bevidst og jeg kunne ikke lade vær! Specielt var jeg bange for én sygdom og det var lymfeknudekræft. Jeg har en hævet lymfeknude i min hals og det var det sikre bevis. Jeg græd og græd i flere uger, fordi jeg hele tiden så et indre billed af mig selv hvor jeg lå døende i en seng. Jeg tog til læge flere gange på grund af denne knude og han måtte tilsidst sende mig til speciallæge.. Jeg ville jo ikke tro på ham!

Jeg har det utroligt svært med denne sygdom. Jeg fik også at vide jeg skulle søge psykolog.. Har bare ikke taget mig sammen.. Et eller andet sted tør jeg ikke? Har egentlig fået det bedre, men jeg tænker tit på sygdomme. og jeg er stadig sikker på jeg fejler noget alvorligt. Det er ligesom at jeg fejler noget nyt hver gang jeg læser om en ny sygdom. Jeg er kun 18 år og det tager hårdt på mig, at tænke på død og sygdom hele tiden.. Nu hvor jeg jo egentlig burde have hele livet foran mig!

Lige for tiden er jeg meget bange for fugleinflueinza. Hvis jeg er et sted med mange mennesker tør jeg knap nok trække vejret..Jeg kunne jo blive smittet!

Ved egentlig ikke hvad jeg ville med dette indlæg.. Fik bare lyst til at skrive om hvordan jeg har det. Taler ikke rigtig med nogle om det.. Så det var rart at få det ud! :)

Lene-Wester
Indlæg: 62
Tilmeldt: 25 feb 2006 10:56

Svar til Supersonic

Indlæg af Lene-Wester » 19 mar 2006 13:53

Hej Supersonic.
Jeg har lige sat og læst dit indlæg.
Nej, vi kan godt blive enige om at du ikke er alvorlig syg, men du har en psykisk lidelse som kan være lige så slem, det kan tit bare ikke ses og derfor forstår folk dig ikke. Folk der ikke selv har prøvet det på egen krop kan ikke sætte sig ind i hvordan du har det, derfor er det også vigtigt at du får hjælp. Psykolog er rigtig godt, men det koster en hulens masse penge og du få ikke tilskud til det, men du kan jo også vælge at gå til psykiater. Det ville være godt for dig hvis du ikke behøver at bruge dine venner/ familie hele tiden, dem kan du så bruge til at snakker om andet end sygdom med ganske almindlige hverdags ting det har du nemlig brug for og i baggrunden vil du så have din behandler til at tage sig af det andet. Mit råd til dig er prøv en overgang og lade være med at gå på netdoktoren, og andet der realetere til sygdom men istedet fukusere på de ting du godt kan lide. Prøv at spille noget musik, gerne noget du kan synge med på så dine tanker fukuserer på noget andet, eller tag dig veninde med på nogle gå ture, men lad være med at snakke sygdom bare ganske almindlige ting som du gjorde inden du fik angst. Det er hvad jeg gør, og jeg lider af det samme som dig, det er hunde svært og det kræver øvelse. Hvergang der er noget om sygdom i fjernsynet så sluk luk at dette ude, jeg ved det ikke er nemt men det er da et forsøg hver.
Knus Lene
Med Venlig Hilsen
Lene Westergaard

Besvar