Radiodokumentar om sygdomsangst

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
Turi&Anne
Indlæg: 1
Tilmeldt: 20 mar 2006 14:57

Radiodokumentar om sygdomsangst

Indlæg af Turi&Anne » 20 mar 2006 15:42

Kære alle,

vi er to journaliststuderende i slutningen af vores uddannelse, som er i gang med at lave en radiodokumentar om hypokondri/sygdomsangst.

Med dokumentaren vil vi gerne sætte fokus på, at hypokondri eller sygdomsangst er en sygdom - en sygdom, der kan behandles. Det er mange mennesker ikke klar over i dag, men anser måske sygdomsangst for "en fiks ide".
Ingen af os har haft sygdommen tæt på livet, men efter at have læst en masse om sygdomsangst, ved vi, hvor alvorlig en sygdom det er.

I dokumentaren har vi bl.a. en reportage fra Liaison afsnittet på Bispebjerg Hospital, der behandler patienter og forsker i hypokondri og sygdomsangst. Fra afdelingen medvirker overlæge Morten Birket-Schmidt, der helbreder folk med sygdomsangst, og kan fortælle en masse om sygdommen.

Men vi vil også rigtig gerne i kontakt med en af jer. En person som lider af sygdomsangst, eller som er blevet helbredt, som vil fortælle sin historie til en radioudsendelse. Vi vil blandt andet meget gerne høre om, hvordan man som patient med sygdomsangst bliver modtaget i sundhedssystemet, og hvordan lidelsen har udviklet sig.

Har du lyst, tid og overskud til at dele din historie, og dermed være med til at sætte fokus på lidelsen?
Så kontakt os enten her på siden, eller på mail: meyhoff@mail.djh.dk/martinsen@mail.djh.dk

Vi håber på, at høre fra nogle af jer,

De bedste hilsner,
Anne Toft Martinsen og Turi Meyhoff
7. semester, Danmarks Journalisthøjskole

Besvar