SSRI virker det virkelig ?

Spørgsmål eller egne erfaringer med medicinsk behandling af angst og panik.
Besvar
feifel
Indlæg: 6
Tilmeldt: 06 jun 2011 07:47

SSRI virker det virkelig ?

Indlæg af feifel » 06 jun 2011 08:28

hej mennesker.

Jeg har i alt for mange år lidt af angst. Jeg blev overvældet angst da jeg en dag som 18 årig røg for meget hash. Stadig en traumatisk dag at tænke tilbage på for mig. Det var ikke en hash psykose eller noget i den stil. Så meget har psykriatikeren kunne fortælle mig. Det var rart at få af vide alligevel. Men jeg har aldrig været psykotisk eller synderlig paranoid. Kun angst og tilbagetrukket. Har holdt min angst hemmelig for alt og alle i 12 år efter den dag.Det har påvirket mig på mange forskellige måder, og har stort set også været væk, i hvert fald kun været tilstede som en voldsom generthed, i nogle af årene. Men efter det kom tilbage ret voldsomt her i mit 32 leveår, har jeg besluttet mig for at få det behandlet. Det er et mærkeligt og rodet sammensurium af angst jeg har. Jeg kan få ideen om at noget er galt er fysisk galt med mig, og kan simpelthen ikke slippe tanken. Den farer rundt i hovedet på og virker selvforstærkende som en ond cirkel. Jeg føler at jeg forsvinder ind i en glasklokke af dårlige tanker og følelser og kan ikke rumme verden. Jeg har gennem årene også oplevet en del panik anfald. Men de første af dem oplevede jeg mens jeg røg hash og det var derfor "let" at tilskrive hashen som en årsag til angsten. Men nu har jeg ikke røget i 5 år og angsten er kommet tilbage her fra januar af.

Jeg er startet hos en psykriatiker og han har udskrevet atarax. Først udskrev min egen læge nogle såkaldte lykkepiller men efter 4 dage hvor jeg spiste en halv om dagen. Fik jeg det så skidt. Havde fået af vide at angsten kunne blive værre til at starte med, men jeg kravlede simpelthen op af væggene i ubehag af dem, så jeg besluttede mig for at stoppe. Kunne simpelthen ikke stå distancen indtil de skulle virke. Atarax virker som sådan ok. Ved mig gør de at jeg ikke får direkte panik anfald, men angstens tankemønster er der stadig. Og der er stadig dage hvor det eneste jeg kan er at ligge i sengen og kigge på et fjernsyn.

Jeg har nu besluttet at begynde på kognitiv terapi, men jeg har simpelthen ikke overskudet og kontrollen over mine tanker til at komme igang. Så jeg er blevet tilbudt at begynde på noget andet ssri medicin. Og det er i den forbindelse jeg har et par spørgsmål som jeg håber nogen her kan svare på..

Først og fremmest. Virker det rent faktisk? Hvis jeg skal igennem sådan en omgang hvor det forværre før det gør bedre, så vil jeg være sikker på det virker. Ved godt at man nogle gange skal igennem nogle forskellige medikamenter før den er der.

Og er der nogen der har erfaring med at få andet medicin i indkørsels fasen?
Er ellers ikke meget for at skulle spise piller. Men jeg vil simpelthen i gang med en brugbar behandling i håbet om i det mindste at få noget mere kontrol over mit tankemønster. Og jeg havde håbet på at ssri kunne behandle angsten som er mine symptomer så jeg kunne tage den kognitive terapi så jeg kunne behandle selve problemet. For angsten er invaliderende. Den har igennem årene fornægtet mig mange oplevelser, muligheder, uddannelser, jobmuligheder og meget andet.. og nu er det nok..

majse123
Indlæg: 4
Tilmeldt: 20 jun 2011 08:42

Re: SSRI virker det virkelig ?

Indlæg af majse123 » 30 jun 2011 08:39

Hej

nu kan jeg jo kun tale for mig selv, men jeg synes det virker! Jeg er også meget modstander af piller, og da min læge foreslog det første gang i april, sagde jeg bestemt nej. En måned senere havde jeg det bare så dårligt, at jeg indvilligede i det. Først havde jeg bare pillerne liggende i nogle dage. Så tog jeg en og fik rigtig ondt i maven og blev meget forskrækket. Dagen efter tog jeg ikke nogen, men så blev min mand sur og sagde, at NU måtte jeg se at komme i gang. Så startede jeg med en halv pille om dagen i en uge, hvorefter jeg trappede op til en hel pille. Der gik fire uger før jeg mærkede en reel virkning og i den tid havde jeg det også meget skidt. Min læge udskrev nervepiller som supplement, fordi jeg havde det så skidt. Og jeg tog dem nogle gange. Jeg havde meget svært ved at skelne hvad der var bivirkninger og hvad der var angstsymptomer, men nu hvor pillerne virker og tiden er gået, kan jeg fx se, at ømme muskler var en bivirkning. De er i hvert fald ikke ømme mere. Jeg sitrer stadig. Og så er jeg blevet en smule svimmel her på det seneste - måske pga. pillerne.

For mig virker de sådan, at jeg stadig kan få nogle af angsttankerne, men jeg forfølger dem li'som ikke. Jeg tror, jeg har fået det sådan, som andre mennesker har det :-) altså hvor man godt kan blive nervøs for noget og gå med nogle tanker, men hvor ens liv går videre og man kan koncentrere sig om andre ting. Man dvæler ikke på samme måde ved katastrofetankerne.

Mine piller hedder Sertralin.

Mvh Majse

feifel
Indlæg: 6
Tilmeldt: 06 jun 2011 07:47

Re: SSRI virker det virkelig ?

Indlæg af feifel » 05 sep 2011 13:43

Tusind tak for svar.

jeg skrev inden jeg skulle til at starte op i troen om at der straks ville være nogen der svarede. Men ak. Der måtte gå tid.. det er nu også fint.. jeg er i hvert fald rigtig glad for at du kom med dine erfaringer.

Første gang jeg prøvede at starte op på ssri kravlede jeg op ad væggene herhjemme og det eneste der kunne berolige mig bare en smule var tanken om at jeg ikke ville tage flere.. nu er jeg godt klar over at der er en form for placebo effekt som kan spille ind hvor jeg kan bilde mig selv ind at jeg bliver angst i en given situation, og sørme så.. så bliver jeg det også.. det er ren magi.

Suk

Men jeg ville gerne høre om der er andre der også har oplevet en voldsom forværring af angsten i forbindelse med opstart af SSRI ?

Hvis andre læser dette må de endelig ikke se det at pillerne ved mig har forøget angsten under opstart, som et argument imod SSRI.. de har hjulpet mange, og jeg tror faktisk også de vil hjælpe mig når jeg kommer igennem den første 7 til 14 dages periode..

Besvar