Opfølgning - Angst behandling / motion-

Her kan du stille spørgsmål og fortælle om dine erfaringer med alle former for terapi
Besvar
Blip
Indlæg: 99
Tilmeldt: 20 jan 2006 10:35
Geografisk sted: Ribe amt

Opfølgning - Angst behandling / motion-

Indlæg af Blip » 15 sep 2007 12:12

Som en opfølgning på denne tråd om angst og motion :
http://www.angstforeningen.dk/phpBB2/vi ... highlight=

Måske kan det hjælpe nogle herinde, ligesom det har hjulpet mig.. enjoy ...

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/0 ... m?rss=true

Motion kan hjælpe meget på angst og depression, viser undersøgelser. Men at motion er gavnligt for psyken, er druknet i snakken om fedme, siger forskere.

Motion er godt for psyken
14. sep. 2007 07.38 Indland
Ingen tvivler efterhånden på, at løbeture, svømning og stavgang holder dødelige livsstilssygdomme på afstand.
Nu viser det sig, at motion også er effektivt i kampen mod psykiske lidelser. Oven i købet virker det med det samme, skriver metroXpress fredag.

Men hvorfor er det så ikke almindelig kendt, kunne man spørge? Det er fordi budskabet er druknet i debatten om fedme, lyder det fra forskere.

- Det her aspekt af motion skal vi have promoveret langt mere. Der har været så meget fokus på eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og andre livsstilssygdomme, at vi har overset det mentale. For vi ved faktisk, at motion har akut positiv effekt på psyken, siger Morten Grønbæk, der er formand for Motions- og Ernæringsrådet, til metroXpress.

Depressive 16-årige fik det bedre af sport
Flere udenlandske studier har gennem de seneste 10 år vist, at motion kan hale mennesker ud af for eksempel angst og depression.

Et britisk studie af en gruppe 16-årige, der ikke dyrkede motion og var i en depressiv tilstand, viste, at de unges psykiske sundhed blev forbedret markant på kort tid, da de begyndte at dyrke sport.

Fysisk aktivitet påvirker nogle signalstoffer i hjernen, som sender hormoner ud i kroppen, der giver en følelse af ro og afslapning. Og det er ikke kun mennesker med skrantende sind, der forbedrer deres mentale tilstand af motion.


Monique1986
Indlæg: 3
Tilmeldt: 19 jul 2010 22:01
Geografisk sted: Slagelse
Kontakt:

Re: Opfølgning - Angst behandling / motion-

Indlæg af Monique1986 » 21 okt 2011 09:22

Ja, det er temmelig paradoksalt, at psyken er druknet i fedme-debatten, hvad angår motion, eftersom fedme jo ofte skyldes depression og angst. Hvorfor bruge motion til at behandle symptomerne (dvs. fedmen), hvis motion alligevel kan behandle årsagen til fedmen, som er angst og depression? Det er jo helt godnat! Motion behandler såvel symptomerne på angst som angstens årsager på én gang. Desværre har behandlingssystemet svært ved at se det samlede billede i stedet for at dele det hele op i psykiatri og fysiologi. De to områder er ofte relaterede.

Læs evt. artiklen om angst symptomer: http://www.sundhedslex.dk/angst-symptomer.htm

Besvar