Har du noget at fortælle?

Her kan du skrive om det at være ung og have angst
Besvar
Valdera Moonshae
Indlæg: 17
Tilmeldt: 20 mar 2006 11:45

Har du noget at fortælle?

Indlæg af Valdera Moonshae » 05 mar 2007 12:31

Ja så er jeg her igen.
Og nu med nogle meget personlige spørgsmål.
Ser i, jeg er igang med en projekt opgave og den tager udgangspunkt i os mennesker, nærmere sagt: Vores sind.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan vi egentlig er når man vi har det "sådan"
Jeg ved hvordan jeg har det: af helvede til.
Men kan vi lægge ord på det, eller skal det høres?
Kan i fortælle mig hvordan i virkelig har det?
Jeg spørger pænt om i vil bidrage til mine spørgsmål, jeg kan jo kun svare for mig selv, men ikke for jer.

På forhånd tak.

Valdera.

natasja
Indlæg: 59
Tilmeldt: 14 jan 2006 19:40
Geografisk sted: København

Indlæg af natasja » 06 mar 2007 21:47

Hej Valdera

Jeg forstod ikke rigtigt spørgsmålet. Kan du være lidt tydeligere?

Vh

Natasja :)

syvni13
Indlæg: 68
Tilmeldt: 15 jul 2009 15:23

Re: Har du noget at fortælle?

Indlæg af syvni13 » 15 jul 2009 15:54

Valdera Moonshae skrev:Ja så er jeg her igen.
Og nu med nogle meget personlige spørgsmål.
Ser i, jeg er igang med en projekt opgave og den tager udgangspunkt i os mennesker, nærmere sagt: Vores sind.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan vi egentlig er når man vi har det "sådan"

Jeg ved hvordan jeg har det: af helvede til.
Men kan vi lægge ord på det, eller skal det høres?
Kan i fortælle mig hvordan i virkelig har det?
Jeg spørger pænt om i vil bidrage til mine spørgsmål, jeg kan jo kun svare for mig selv, men ikke for jer.

På forhånd tak.

Valdera.
uha, gammel post. Men vil da prøve at svare alligevel da jeg aldrig har tænkt på det før nu.
Men i det tilfælde af panikangsten, tror jeg ikke det er mange tanker.
("" jeg er ved at falde om"" ""Jeg dør om lidt"" ""kom væk"" ""slap af"" ""hvad gør jeg"")

Men i det hele verdagen. . Skuffelse. Angst. TAnker om fremtiden. Problemmer med at følge med i samfundet. Vil jeg kunne takle det? Vil jeg kunne være den jeg var før? Kan jeg kæmpe imod? Er mit sind stærker end mine tanker?

Alt i alt savner jeg min tid som Teenager. jeg fik min angst som 17 årig hvor jeg både havde arbejde. + arbejde som frivillig på et koncerthus. Et band. En kæreste igennem 3 år. Og et tæmmelig lovende fremgang på en uddandelse som en af klassens bedste.

Spoler 5 år frem. Bor alene. Intet band. Intet arbejde. Ingen uddandelse. Ingen kæreste. Bistand med konstant tanker om vil jeg kunne betale for min mad i morgen?

ANgsten i sig selv fylder meget ved mig da jeg tænker mindst engang om dagen. Er det nu jeg dør. MEn ligeså meget de tanker om fortid og fremtid. Det gør mindst lige så ondt.

Men ved at når jeg har det skidt eller er kæd af noget. Så snakker jeg ikke. Mine svar består af bevægelser.

*The king becomes the slave*

Så er der vennerne. De er godt halveret. Ca 80% er som borte med blæsten. Til dels at man jo siden teenage årene ændrer sig. Men så også den del der ikke kan forstå at den lille hyperaktive skiderik, hænger det meste af tiden i hjemmet.
Bedste kammerat bor i en by 3 timers kørsel væk. (flyttede med damen efter 4 år, så det er da cool.)
DEn største tanke er vel : hvad gør jeg og hvornår.

Følelses messigt. Forfærdelig. Jeg elsker livet som bare fanden. Ville ønkse vi ikke var skabt til at leve i bestemt tid men for evigt. (folk der siger andet forstår ikke hvad jeg mener.
Men jo tror jeg har givet mit bedste bud.

og ja 2007.. lidt for sent. men måske kan nogen bruge det.

Besvar