Angsten

Her kan du skrive om det at være ung og have angst
Linen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 05 maj 2009 12:06

Angsten

Indlæg af Linen » 05 maj 2009 12:54

Hvor skal jeg starte...
Jeg hedder Line, er 16 år gammel og fik for ca et år siden konstateret angst og ocd. Har læst de forskellige angst''former'' igennem, og min angst må være en blanding af Generaliseret angst - altså konstant uro i kroppen, Panikangst - Stærk pludselig angst, ofte om at dø, Agorafobi - angsten for at færdes uden for eget hjem...
Min angst er konstant ved mig, da jeg konstant føler mig forfulgt og at nogle/en holder øje med mig. Jeg føler konstant at der er en, en der vil slå mig ihjel, jeg kan knap nok gå ud af mit hus uden at jeg føler mig dårlig tilpas, værst er det dog hver aften, jeg høre lyde(som alle andre) Og min mor siger selvfølgelig ''det er en fugl, det er naboen der kommer hjem, eller det er din kat det spiser'' Men det hjælper ikke en der har angst, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme videre, jeg kan ikke engang gå rundt i mit hus om aftenen, jeg kan ikke rulle et gardin for, fordi jeg er sikker på at en vil springe frem jeg hopper op i sengen, for at der ikke er en der skal tage fat i mine fødder, tjekker bag alle døre, under skabe, i skabe, jeg kan ikke engang være alene hjemme... Jeg føler hele tiden at jeg bliver opgivet, og at jeg ikke får den hjælp jeg behøver, mine forældre har prøvet ALT. Ikke engang mine veninder kan være der, der er sket så meget i mit liv, og der er bare ingen for mig mere... Mine forældre har altid været dem jeg har tættest ved mig, og det er de bestemt stadig, men noget ændrede sig da min far forlod min mor d.22dec, det piner mig hver dag... Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre med mit liv, så snart jeg ser lidt lys forude, bliver jeg straks rykket tilbage, står bare i det samme sorte hul. Jeg forstår ikke at jeg har en fremtid mere, blev os nødt til at opgive hg, da det blev for meget. Nu går jeg herhjemme, og har svært ved at komme ind nogle steder, fordi jeg mangler 10 klasse.

Hjælp, jeg kan ikke blive ved :(

Michael23
Indlæg: 81
Tilmeldt: 15 apr 2009 00:09

Indlæg af Michael23 » 05 maj 2009 15:20

Hej...

Det lyder godt nok til, at du har det svært med din angst...

Jeg har social angst, og svært ved at bevæge mig uden for hjemmet... Føler mig konstant overvåget, i alt hvad jeg gør...

Jeg går også hjemme, har gjort det i 4-5 måneder nu...
Jeg mangler kun 5 uger af min uddannelse, som varer 4 år, men kan bare ikke overskue det lige nu og ved ikke hvor lang tid, det bliver ved med at gå...

Lyder til at du har/havde et godt forhold til din mor...
Synes du skal prøve at snakke med hende igen eller din læge, om hvordan du har det... Jeg ved godt det er svært... Jeg gik selv alt for længe med det selv...

Det er min erfaring, at jo længere man går med det selv, jo værre bliver det... Da jeg kom til læge første gang, sagde han at jeg skulle have været der for lang tid siden...

Men synes du skal tage det op igen med din mor eller din læge, og høre hvilke muligheder der er... Medicin/psykolog/angstgrupper eller andet...

Jeg har gået ved en psykolog 5-6 gange nu og er egentlig godt tilfreds, da man kan få sagt nogen af de ting, som man måske ikke lige vil sige til sine forældre...

Håber du kunne bruge det til noget og håber du får det bedre :)

Linen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 05 maj 2009 12:06

Indlæg af Linen » 05 maj 2009 15:34

Mange tak for din besked, regnede slet ikke med det ville gå så hurtigt, og rigtig dejligt at høre fra en der kender det med at blive overvåget.

Så nu er næsten færdig med din uddannelse? Føler du forresten os du bliver overvåget derhjemme?

Jeg har et virkelig stærkt bånd til min mor, og tog absolut INGEN steder da det med mine forældre skete, fordi jeg ville være der 100 procent, nu har hun fundet en ny, og selvom jeg selv har valget med hvornår jeg skal se ham, føler jeg mig tvunget til det, kan bare ikke, er ikke klar. Kan ikke forstå at det skal være mit nye liv. Er bange for at han skal såre min mor, eller endnu værre gøre hende noget ondt, jeg ved godt hun er gammel nok til selv at finde ud af om han er en ordentlig, men hvis nu....

Ja, jo længere man går med det, jo værre bliver det. Jeg har prøvet stort set alt, lige fra høomopat, zoneterapi, healing, psykolog, psykiater osvosv. Har os prøvet lykkepiller, min psykiater fik mig bare op på højere og højere dosis, så jeg endte med at sove konstant... Lige nu går jeg ved en psykolog, har været der 2 gange, hun lovede at det ville blive en gang om ugen, men det er kun en gang om måneden, så skal have en snak med hende, for det er bare ikke nok for mig...

Michael23
Indlæg: 81
Tilmeldt: 15 apr 2009 00:09

Indlæg af Michael23 » 05 maj 2009 15:52

Det var så lidt...

Nej, jeg føler mig ikke overvåget når jeg er hjemme, kun når jeg er uden for hjemmet... Men tror ikke det er i samme grad som dig...

Jeg føler at folk kigger og griner af mig...

Får meget tit en uvirkelighedsfølelse, som er meget ubehagelig...
Nedenfor kan du læse lidt om min situation, hvis du gider...

Mine symptomer


- hjertebanken
- jeg har svært ved at se folk i øjnene
- uro i maven, hvis jeg kører bil, eller sidder i et lokale med andre, er jeg bange for, at skulle på toilettet
- jeg får nogle gange en uvirkelighedsfølelse, bliver svimmel og tror at jeg snart besvimer, føler at lyde og synet bliver forringet og kan slet ikke følge med i, hvad der sker omkring mig og er bange for, at jeg er ved at blive sindssyg. Der kan godt gå et stykke tid, før jeg ligesom kommer til mig selv igen. Jeg er begyndte at opleve det jævnligt, men det er forskelligt, hvor slemt det er.
- jeg føler at folk kigger og griner ad mig
- jeg har svært ved at koncentrerer mig
- jeg føler mig overvåget i alt hvad jeg gør
- gennemgår nogen gange sætninger i hovedet, om og om igen, for ikke at lyde dum, når jeg snakker eller skriver med nogen.


Situationer der gør mig angst

- holde foredrag/tale
- Mundtlige eksamener
- Jobsamtaler
- Spise sammen med/foran andre
- At snakke utydeligt eller miste stemmen
- Benytte offentlige transportmidler som tog/bus
- at føle jeg bliver iagttaget mens jeg går, snakker, eller andet (især hvis det er et sted, hvor der er mange mennesker)
- at ringe til fremmede (Især hvis andre lytter med)
- hilse på folk jeg ikke kender
- møde venner/bekendte i byen
- at føre en samtale med gamle venner, folk jeg ikke kender så godt, folk jeg føler er mere værd end mig (f.eks. som er pænere eller klogere)
- at komme til at sige ting som ikke giver mening
- at blive sat i centrum
- Mindre/større forsamlinger
- At folk kan se jeg er nervøs/bange/angst
- Hvis andre folk er sure, utilfredse, utilpas


Symptomerne kommer i stort set alle sociale situationer, med mindre det er med familie eller nære venner. Det er forskelligt hvilke symptomer jeg oplever og i hvilke situationer de opstår.

Nogen dage oplever jeg ikke så mange af symptomerne, mens andre dage er værre.

Michael23
Indlæg: 81
Tilmeldt: 15 apr 2009 00:09

Indlæg af Michael23 » 05 maj 2009 15:58

undskyld det lange indlæg...

Jeg skal starte ved en ny psykolog i morgen, netop fordi jeg ikke kunne komme der så tit...

Det skal nok være en gang om ugen, hvis det skal hjælpe på mig

Linen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 05 maj 2009 12:06

Indlæg af Linen » 05 maj 2009 16:45

Kunne faktisk nikke genkendende til alle dine situationer :-)
Og du skal bestemt ikke sige undskyld for det lange indlæg, super dejligt med noget respons.

Jeg dur heller ikke til det med for mange mennesker, os derfor jeg har det rigtig svært med at skal starte på noget nyt efter ferien, forfra en gang til.

Her er nogle ting jeg fx ikke kan:
Sidde med ryggen mod en dør(kan ikke se om der er nogle
Rulle gardiner for(hvis der kommer nogle)
Låse døre, hvis en banker den op i sekundet
Gå i et tomt hus
Gå ind i et rum uden at kigge bag døren
Gå alene i mørke
Gå i huse i mærke(også mit eget)
Gå ture med min hund alene
Cykle, løbe osv alene
Slukke det sidste lys i et rum
Være alene hjemme

Altså det er sådan lige de væsentligste ting, og det er jo os fordi at jeg er bange for at blive slået ihjel, hele tiden, for jeg er jo 'sikker' på at der er en der vil gøre det, jeg har ingen ide om hvorfor, jeg ved ikke hvem det skulle være, ingenting, men jeg er sikker på at der er en der vil det...

Godt du har fundet dig en ny nu! For hvis man har det dårligt dur det der månedlige ikke til noget, overhovedet. Jeg skal os have en snak med min psykolog imorgen, for jeg gider det heller ikke :-)

Michael23
Indlæg: 81
Tilmeldt: 15 apr 2009 00:09

Indlæg af Michael23 » 05 maj 2009 17:01

Vi har måske ikke helt den samme form for angst, men det er altid rart at skrive med nogen der har et angst problem...
Man kan nemt komme til at føle sig meget ensom...

Det er da træls, der ikke er noget der har hjålpet dig, når du har prøvet så mange forskellige behandlinger...

Jeg fik noget medicin i starten, men er holdt med det igen, da det ikke har virket, men vil alligevel give det et forsøg til...

Michael23
Indlæg: 81
Tilmeldt: 15 apr 2009 00:09

Indlæg af Michael23 » 05 maj 2009 17:25

Får du noget medicin nu?

Linen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 05 maj 2009 12:06

Indlæg af Linen » 05 maj 2009 19:43

Hmm, nej ikke helt, men jeg kan alligevel nikke genkendende til de ting du skriver. For jeg kan heller ikke lige gå på toilet i en større samling, og det med at se folk i øjnene, mundtlig eksamen, foredrag, det med at spise foran andre og alle de andre ting :-)
Ja det er super ærgeligt, derfor kan jeg os mærke på mig selv at jeg bliver mere opgivende når jeg skal starte på nye ting, for eksempel med min nye psykolog som er min fjerde, føler bare jeg starter forfra.

Nej jeg får ikke medicin nu, har prøvet et par forskellige lykkepiller og de virker ikke på mig som jeg ønsker, da jeg kun bliver træt, og mister alt energi.

Linen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 05 maj 2009 12:06

Indlæg af Linen » 05 maj 2009 19:49

Har forresten lige læst dit digt, hvor er det bare vildt godt skrevet! Vildt fedt at læse, og fedt du lagde det herind :-)

Michael23
Indlæg: 81
Tilmeldt: 15 apr 2009 00:09

Indlæg af Michael23 » 05 maj 2009 20:02

Nej, så er der igen grund til at tage det, hvis det ikke virker og når du så samtidig bliver træt...

Jeg kan godt genkende det med at opgive, når man skal begynde på noget nyt...

Skulle f.eks have startet ved den nye psykolog i sidste uge, men valgte at blive væk... Er begyndt at sige fra, når jeg bare føler det mindste ubehag...

Det er rimelig træls, for hvad tænker hun ikke om mig, når jeg skal starte ved hende i morgen... Ikke den bedste start, bare at blive væk...

Er allerede begyndt at være nervøs for, hvordan det nu skal gå i morgen...

Det kan godt nogen gange, være flere dage før, at jeg ved, at jeg skal et eller andet socialt...

Er bange for at gå i "sort"... Det gjorde jeg den allersidste gang, jeg var ved min første psykolog... Så er rimelig nervøs for det...

Det var godt nok mange du har været ved...

Føler også lidt at jeg skal starte forfra
:cry:

Michael23
Indlæg: 81
Tilmeldt: 15 apr 2009 00:09

Indlæg af Michael23 » 05 maj 2009 20:06

Var godt nok lidt bange for, hvordan folk ville reagere, når jeg nu er dreng...

Men du er nok også den første der har skevet noget om det...

Mange tak :D

Linen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 05 maj 2009 12:06

Indlæg af Linen » 05 maj 2009 20:22

Fortæl hende det som det er og sig at det ikke gentager sig, det er jo ikke noget man selv er herre over, og som psykolog kan hun vel os forstå det, for det er ikke altid lige nemt at starte ved en ny psykolog, dels fordi man ikke kender personen og fordi at man skal til at åbne sig 100% for et nyt menneske :-)

Vi må jo bare hænge i, og håbe på at noget nok skal lykkes.

Hvornår er et digt nu blevet en pigeting? ;) Ved godt hvad du mener, men skal du bestemt ikke tænke over, for du fortæller jo bare hvordan du føler og har det, og det er fedt du så deler det med andre.

Michael23
Indlæg: 81
Tilmeldt: 15 apr 2009 00:09

Indlæg af Michael23 » 05 maj 2009 20:30

nej det er det vel egentlig heller ikke, men hvis jeg viste det til mine venner, ville de nok reagere lidt anderledes, end når det er nogen her inde fra der læser det...

Hov forresten, velkommen til :) Er du ikke ny herinde?

Jeg er også næsten lige begyndt at skrive herinde... Det er sku dejligt man kan komme ud med nogen ting, som ens venner måske ikke lige ville kunne forstå...

Linen
Indlæg: 8
Tilmeldt: 05 maj 2009 12:06

Indlæg af Linen » 05 maj 2009 20:48

Det kan du have ret i :-)

Jo jeg er helt ny herinde, første dag idag simpelthen ;-) Ja det kunne jeg forstille mig, synes det er en rigtig god idé at lave, så man kan komme i kontakt med andre mennesker, så er super glad for at du skrev til mig :-)

Besvar