Jeg har ingen tilbage

Generaliseret angst er en konstant indre uro og bekymringer i det daglige.
Besvar
NyStart
Indlæg: 1
Tilmeldt: 27 jul 2017 13:26

Jeg har ingen tilbage

Indlæg af NyStart » 27 jul 2017 14:19

Er jeg den eneste, der pga angst har mistet stort set alle sine venner?

Jeg er en ung kvinde på 23 håbløst fortabt i min angst der bare bliver værre og værre og som overtager mit liv mere og mere.
Jeg plejede at være en udadvendt og meget social person der elskede fester og vilde byture. Men i takt med jeg blev syg forandrede jeg mig også og står nu tilbage med min samboende kæreste som den eneste social kontakt i mit liv.

Nu sidder jeg alene og mærker hvordan sygdommen belaster mit forhold mere og mere.
Min kæreste er og har været fantastisk i alt det her, uden ham var jeg aldrig kommet så langt som jeg er. Men det er hårdt og det tærer på vores forhold.

Jeg ønsker mig mere end noget andet en ven. En bedste ven som jeg kan more mig med, snakke med, græde med og glemme angsten med.
Mine gamle venner er jeg efterhånden vokset så meget fra at vi har svært ved at finde noget at snakke om. Og jeg bebrejder dem ikke.
Jeg er slidt og træt, en helt anden person en da jeg lærte dem at kende. Jeg er dårlig til selv at tage kontakt og er indelukket når jeg har det skidt. Jeg forstår godt hvordan jeg er havnet i situationen men føler mig så alene, og så ensom.

Er der andre end mig der har oplevet dette som en lorte bivirkning af angsten?

SuzanHavva
Indlæg: 8
Tilmeldt: 30 jul 2016 18:47

Re: Jeg har ingen tilbage

Indlæg af SuzanHavva » 02 aug 2017 07:31

Hej Nystart.

Jeg kender ikke til problemstillingen i forhold til at miste venner, eller bekendte.

Men jeg kender til at miste mig selv i angsten, føle mig alene, ensom, forkert, ikke god nok, ikke den glade pige som jeg plejer, osv. osv, som jo på en måde påvirker ens nære relationer.

Jeg har været meget klar i min udmelding og min angst for mine veninder, kæreste og famile. - Jeg prøver at holde fast i de ting der før gjorde mig glad, også selvom at de lige nu ikke gør mig glad. Det eneste jeg mærker er angst og frygt.

Men det er helt klart min erfaring at jo mere klar i spyttet du er omkring at du lider af angst og hvad den gør ved dig, jo bedre kan dine nære relationer takle det, eller være i det samme med dig.

Nu ved jeg ikke hvilken angst du lider af, men formoder det er generaliseret angst, hvilket hvis du spørger mig er den værste form, fordi den ligesom er der hele tiden agtigt. Og man bliver indspist af alt negativt, og hvad nu hvis.

Men selvom angst er det eneste du mærker, så prøv ikke at dyrke det, selvom det dyrker sig selv hele tiden. Prøv at gør nogle af de ting der plejede at give dig glæde, og acceptere at det gør det ikke lige nu. Men alternativt går dit liv i stå.

Jeg render rundt lige nu, mere død end levende. I en konstant overlevelsestilstand. Men jeg gør ting, alle ting, rejser, går på café, ser film med kæresten, spiser ude. Selvom jeg INTET mærker, andet end angst, hvad nu hvis, og håbløshed.

Du er bestemt ikke alene, men det er ikke en kronisk tilstand.

De største kram,
Suz

Besvar